Politiet mangler beviser: Stopper efterforskning af halmbrand

Det kan sagtens have været en påsat brand, men der var ingen spor at finde efter en storbrand i bigballer ved Viborg, hvorfor politiet nu stopper efterforskningen.

Der var ingen spor at finde efter en stor brand i 200 bigballer, der udbrændte fuldstændig i slutningen af maj på en mark ved Viborg.

Selvom politiet ledte efter tekniske spor på brandstedet, afhørte flere vidner og var ude med en hundepatrulje i nærområdet, blev der ikke fundet noget, der kunne hjælpe politiet videre. Derfor er sagen blevet henlagt.

Det fortælle vagthavende ved Viborg lokalpoliti Peter Heshe Toft-Nielsen.

"Der blev fundet et par såleaftryk, men det er svært at gøre noget ved uden at kunne sætte det sammen med andre spor eller en formodet gerningsmand", siger Peter Heshe Toft-Nielsen.

De fleste tekniske spor ved brandstedet er simpelthen forsvundet på grund af den høje varme fra ilden, der kom op i nærheden af 1100 grader.

Det vides stadig ikke, hvorfor ilden opstod, men allerede dagen efter var det mistanke om, at branden kunne være påsat. Den teori lever videre, eftersom den ligner flere andre lignende sager med brande lige nord for Viborg og i resten af regionen, som formentlig var påsatte.

"Det kan sagtens ske, at der er en sammenhæng med eksempelvis sagen i Hersom og at der er en pyroman på spil, men så længe vi ikke har nogen beviser, er det svært at køre en efterforskning", forklarer Peter Heshe Toft-Nielsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle