Pris for tre måltidsråd: En million kroner

Gode råde er dyre: Måltidstænketankens udgifter til at nå frem til tre nye kostråd, beløber sig til knap en million kroner. Det oplyser fødevareminister Dan Jørgensen.

Det kostede Måltidstænketanken en lille million kroner - formentlig 940.000 kroner - at gennemføre den proces, der er mundet ud i tre nye måltidsråd.

Det oplyser fødevareminister Dan Jørgensen i et svar til den konservative fødevareordfører Daniel Rugholm.

I svaret understreger Dan Jørgensen, at Måltidstænketankens arbejde har været »folkeligt og inddragende og har været med til at skabe en seriøs debat om vores måltidskultur.«

Fem folkehøringer

»Danskerne har vist stort engagement og interesse, blandt andet på de fem folkehøringer rundt omkring i landet med over 600 deltagere, hvis resultater har født ind til Måltidstænketankens arbejde,« skriver Dan Jørgensen i svaret til Daniel Rugholm.

De tre måltidsråd

De tre måltidsråd er:

  • Lær at lave mad – og lær det fra dig.
  • Brug råvarer – og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode.
  • Spis sammen med andre – og nyd samværet og måltidet.

Intet nyt under solen

Da måltidsrådene blev lanceret, mødte de ikke den store begsjtring i offentligheden.

»Jeg er lidt skuffet. Man har sat 25 lyse hoveder sammen, og så kommer de med tre måltidsråd, som en 6. klasse vil kunne finde på på en halv time,« sagde f.ek.s John Kofod, restauratør på Sortebro Kro i Odense, til DR.

Til gavn for danskerne

Dan Jørgensen oplyser i svaret til Daniel Rugholm, at regeringen nu er gået i gang med at omsætte Måltidstænketankens anbefalinger til konkret politik »til gavn for danskerne.«

Faktaboks

  • Det er fødevareminister Dan Jørgensen, der i september 2014 har nedsat Måltidstænketanken, der har haft som opgave at komme med forslag til, hvordan man kan gøre madkulturen i bliver Danmark bedre.

  • Tænketanken består af 25 medlemmer, deriblandt kokke, eksperter, repræsentanter fra interesseorganisationer og fem ildsjæle udpeget på baggrund af indstillinger fra en række danskere.

  • Blandt medlemmerne er Claus Meyer, Christian Bitz og Adam Price. Borgmester Mette Touborg, Lejre) er formand for tænketanken.

  • Også Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og landmandskone Charlotte Fredborg Jensen, Sæby, er blandt medlemmerne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle