To producenter af fodringsanlæg indgår samarbejde

Et produktionssamarbejde er annonceret mellem Daltec og Agrisys. Daltec har købt 25 procent af Agrisys.

En hyggelig snak på NutriFair er nu mundet ud i et formelt samarbejde mellem Daltec og Agrisys, hvor Daltec køber 25 procent af Agrisys, og de to firmaer har indledt et partnerskab på specifikke områder inden for fodring af grise og andre animalske produktionsgrene.

Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

 - På det stærkt konkurrenceprægede marked for fodringsanlæg til grise er de to familieejede danske firmaer Daltec og Agrisys konkurrenter, og sådan bliver det ved med at være. Men på udviklingssiden om f.eks.  elektronik og systemer vil de to firmaer arbejde sammen, og på eksportmarkederne vil deres respektive forhandlere kunne få tilgang til et bredere produktprogram, fremgår det af meddelelsen.

Firmaerne erklærer, at det sikkert vil undre, at de kan arbejde sammen på nogle områder, men også konkurrere på andre, men parterne mener, at de mulige synergier vil komme begge parter til gode.

- Der kan sagtens være projekter, hvor Daltecs produktprogram matcher kundernes behov på 90 procent af områderne, men hvor vi ved at købe de sidste 10 procent fra Agrisys kan tilbyde en 100 procent perfekt pakkeløsning. Omvendt vil Agrisys måske med fordel f.eks. kunne købe vores patenterede EasyFeed-foderkasser til et af deres store totalprojekter og derved optimere den daglige drift der, siger Michael Dall.

Daltec og Agrisys ser særlige synergier ved at udnytte de kompetencer, der er i elektronikselskabet IMPC Solutions, som er delvist ejet af Daltec. Begge udbyder i dag software- og hardware-løsninger til eksempelvis gennemløbsvægte med tilknyttede vejedata og fodringsstrategier samt platform til individuel tildeling af foderblandinger på stiniveau.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle