Professor: Lemfældig evaluering af Landbrugspakken

Det er ikke nok, at målinger er meget præcise, hvis de ikke tager højde for lands- og årsvariation, pointerer tidligere KU-professor.

Brian Kronvang og Jørgen Windolf, henholdsvis professor og emeritus ved Aarhus Universitet, har peget på en sammenhæng mellem en stor udledning af kvælstof sidste år i to østdanske vandløb og gennemførelse af landbrugspakken med mere gødning til markerne.

Den sammenkobling møder nu kritik fra tidligere professor ved Københavns Universitet, Jens Streibig. Han er rystet.

I et indlæg under artiklen på landbrugsavisen.dk kritiserer han, at Brian Kronvang og Jørgen Windolf får deres kritik af landbrugspakken til at lyde som meget sikre resultater ved at argumentere med, at de har taget tusindvis af prøver i to vandløb.

"Derfor er vi sikre på, at resultaterne er så korrekte, som det overhovedet er muligt - det er de mest sikre opgørelser, der nogensinde er målt i Danmarkshistorien", skriver Kronvang og Windolf.

Ifølge Jens Streibig betyder mange målinger en stor præcision af målingerne for to vandløb i tre måleår, men ikke at målingerne er repræsentative og kan bruges til vild ekstrapolation i Kongeriget Danmark.

Eller med andre ord, at man har taget præcise målinger er ikke nok til at konkludere om landbrugspakken påvirker miljøet nu. Der skal målinger flere steder i landet gennem flere år til, for at resultaterne er sikre.

Tvivlsom forpligtelse

Jens Streibig kritiserer også, at Kronvang og Windolf skriver, at de føler sig forpligtede til at offentliggøre resultaterne, som er betalt af det offentlige.

"Jeg forstår ikke man skal komme ud med meget præcise målinger i to vandløb over tre år, fordi arbejdet er blevet betalt af det offentlige. Er det sådan, at den der betaler bestemmer hvad og hvornår ”forskning” skal offentliggøres? Er de to forskere i øvrigt blevet bedt om at fremlægge meget foreløbige resultater af deres offentlige arbejdsgiver?", spørger han.

Brian Kronvang har tidligere oplyst til LandbrugsAvisen, at man ikke er blevet bedt om at offentliggøre resultaterne.

Rystet

Kronvang og Windolf peger også over for LandbrugsAvisen på, at de i deres artikel på Altinget har taget nogle forbehold og pointeret kraftigt, at de to vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet, og at man derfor må afvente NOVANA rapporterne, før der er mere vished omkring udviklingen i de forskellige regioner af landet.

"Hvorfor har man så ikke afventet NOVANA?", spørger en undrende Jens Streibig og tilføjer med henvisning til at landskonsulent Søren Kolind Hvid, Seges, også har protesteret.

"Søren Kolind Hvid fra Seges og jeg er lige rystede over, hvor lemfældigt man evaluerer Landbrugspakken".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle