Ready for take-off: 900 irske kalve skal flyves til opfedning i Belgien

Irsk forskningscenter vil teste dyrevelfærden, når kalve flyttes med fly.

Hvordan reagerer kalve på at flyve og hvad betyder det for deres velfærd?

Det er nogle af spørgsmålene, som i slutningen af marts munder ud i, at det irske forskningscenter Teagasc laster mindst 900 kalve på et transportfly med kurs mod belgiske Ostend. Kalvene vil på transporttidspunktet være tre til fem uger gamle og veje mellem 30 og 50 kg.

Flyvningen sker som led i en undersøgelse af forskellige transportformer for kvæg herunder især kalve.

Kalveeksporten er vital for et land som Irland, som har en voksende mælkeproduktion sideløbende med en ikke uvæsentlig kødkvægsproduktion. Det er simpelthen ikke muligt at opfede alle kalvene på irsk jord, melder den irske landbrugsorganisation IFA, som samtidig har registreret en stor efterspørgsel efter kvæg til viderefedning i flere europæiske lande.

For IFA-formand Tim Cullinan kan en vellykket første flyvning med kalve blive startskuddet til en ny transportform for kalve.

"Hvis kalvene kommer godt og sikkert til Belgien, så kan vi sende dem videre derfra ud i resten af Europa. Ja for den sags skyld kan vi også eksportere længere væk", siger han til det irske medie AgriLand.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle