Rema 1000 udfaser buræg i 2018

Endnu en butikskæde melder, at de dropper buræg.

Også discountkæden Rema 1000 vil nu droppe salget af buræg. Det skriver de i et opslag på Facebook.

"...vi kan i dag melde ud, at vi senest medio 2018 vil udfase buræg i alle vores butikker," skriver Rema 1000.

"Desuden er det vores mål at udfase alle ”skjulte” buræg i samtlige af vores egne varer. Dette skal ske inden udgangen af 2019," skriver de videre.

Aldi har forleden, mandag denne uge, meldt ud, at de i 2020 vil have fjernet buræg fra hylderne. De har cirka 200 butikker i Danmark.

Coop har meldt ud, at de løbende frem mod 2020 vil fjerne buræg fra kædens 1200 butikker. Dansk Supermarked vil senest i 2017 have fjernet buræg.

Bisca, der blandt andet laver Karen Volf-kager, dropper ved årsskiftet buræg. Orkla Foods stopper med at bruge buræg i deres K-salat.

 

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle