Sagro: S presser landmænd til hurtigt salg

Sagro anbefaler landmænd at gennemføre et eventuelt salg, inden ny regering hæver afgifterne.

For landmænd er der ekstra god grund til at følge med i forhandlingerne om en ny regering i Danmark.

Det mener Sagro, ifølge Herning Folkeblad.

Socialdemokratiet har i sit valgprogram lagt op til, at den såkaldte bo-og gaveafgift skal hæves fra 6 procent til 15 procent, og det vil ifølge et regneeksempel fra landbrugsorganisationen Sagro gøre det omkring 450.000 kroner dyrere at overdrage et landbrug fra en generation til næste.

Der er desuden lagt til op at øge beskatningen på ejendomsavance ved en handel, og det vil berøre samtlige landmænd og ikke kun et generationsskifte internt i familien.

En øget beskatning fra 43 procent til 56 procent vil koste omkring 250.000 kroner i øgede afgifter, ifølge Sagro.

Det er fortsat på spekulationsplan, hvad det ender med, men Sagro kommer allerede med en anbefaling.

"Jeg vil da klart anbefale, at man får set på generationsskifter hen over sommeren, for når først Folketinget kommer tilbage efter ferien, kan det gå stærkt. Vi ved ikke, hvad det ender med, men vi kan bare forholde os til, hvad der har været sagt op til valget. Og det kan komme til at koste, hvis man venter", siger virksomhedsrådgiver Niels Erik Madsen, Sagro.

Onsdag 19. juni holder Sagro Holstebro i Nupark et informationsmøde for landmænd i salgstanker.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle