Selvsikre partier inden forhandlinger: "Landbrugsareal bliver reduceret"

Regeringens støttepartier føler sig sikre på, at en reduktion af landbrugsareal og et sprøjteforbud på særlige arealer bliver en realitet i de kommende klimaforhandlinger for landbruget.

De grønne ambition for den stadig relativt nye regering og dens støttepartier er skyhøje, og allerede i denne uge har statsminister Mette Frederiksen bebudet, at forhandlingerne om en klimalov vil starte.

Og forventningerne til forhandlingerne vedrørende landbrugets klimaudledning er lige så høje, lyder det fra både Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, regeringens støttepartier.

"Jeg ser frem til det, og jeg er sikker på, at vi nok skal få lavet noget, hvor landbruget også kan se potentialet", siger Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører i Enhedslisten og fortsætter:

"I vores regeringsforståelse fremgår det, at vi skal have mere miljø ud af landbrugsstøtten, og vi skal have mere vild skov. Vi får en proces, hvor vi med sikkerhed får et reduceret landbrugsareal".

sprøjteforbud

SF's landbrugsordfører Anne Valentina Berthelsen bakker op og nævner et forbud mod at sprøjte i paragraf 3-arealer som et vigtigt punkt for hendes parti.

"Vi har fået skrevet ind i aftalepapiret, at vi nu skal undersøge mulighederne for et forbud nærmere og få mere kvalificeret viden", siger ordføreren og tilføjer:

"Men vi har egentlig længe været enige med Enhedslisten om, at det forbud skal indføres, så jeg vil også gerne se på, om det er muligt at udvide forbuddet, så det også omfatter Natura 2000-områder".

Et sprøjteforbud på paragraf 3-arealer kan blive dyrt for landbruget - læs mere om eventuelle konsekvenser her.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle