Af Troels Toft, sektordirektør for Planter, Seges.
Kornhøsten 2017 er ved at være til ende, og selvom der endnu mangler at blive høstet enkelte arealer i Nordjylland, har høsten som gennemsnit over hele landet været ganske imponerende. Kvaliteten er tilsvarende god. 2017 er det første år, hvor der fuldt ud har været mulighed for at gøde efter afgrødernes optimale N-forsyning. Det er blevet muligt som følge Fødevare- og landbrugspakken. Effekten har kunnet mærkes.
Ændringen af normerne for gødning til afgrøderne i 2016 og 2017 har betydet et kursskifte i forhold til tidligere tiders politisk bestemte undergødskning og udsultning af de danske marker. Det har siden 1995 medført dårligere og dårligere udnyttelse af de danske markers dyrkningspotentiale og såmænd også de danske landmænds ressourceudnyttelse. Men nu er den negative spiral endelig blevet brudt!
Både udbytte og proteinindhold i top
Landbrug og Fødevarers rådgivningscenter Seges har igennem mange år arbejdet målrettet med hele tiden at videreudvikle korndyrkningen i Danmark, og resultatet fra landsforsøgene 2017 for hvede viser den meget glædelige historie, at der er høstet det højeste udbytte i vinterhvede siden 1995. Samtidig er proteinindholdet i kernen også steget og ligger på et helt andet niveau end under de gamle gødningsnormer.
Som det fremgår af figuren, er der en klar sammenhæng imellem udbytte og proteinindhold forstået på den måde, at et højt udbytte i et år altid modsvares af et tilsvarende lavere proteinindhold i kornet. For 2016 og 2017 fremgår det, at den sammenhæng er blevet brudt på grund af Fødevare- og landbrugspakken.
Havde vi i 2017 høstet det høje udbytte på de reducerede kvælstof-normer, ville proteinindholdet i kornet have ligget ca. 1,4 procentpoint lavere end de 10,5 procent, der rent faktisk er høstet. Hvilken betydning har det så? Kornet bliver af en væsentlig bedre kvalitet, hvad enten man skal bruge det til brød- eller ølproduktion, eller det skal anvendes til dyrefoder. Hidtil har de danske griseproducenter måtte importere stadig større mængder sojaskrå fra Sydamerika, som er den proteinkilde, der anvendes i størst mængde i de danske grise-, fjerkræ- og kvægstalde.
Mindre soja-import
Alene ændringen i 2017 betyder faktisk en mindre import af sojaskrå til Danmark på ca. 200.000 ton, svarende til, at der skal køres godt 5.000 lastbiler færre ud af Aarhus og Fredericia Havn, hvor hovedparten af den danske soja importeres til fra Sydamerika.
Den mindre sojaimport gavner jo på alle måder både klima, CO2-aftryk og valutabalance, men den gavner i høj grad også den danske landmands økonomi, som har været presset igennem en længere årrække.
Både den bedre proteinkvalitet og det højere udbytte betyder, at det danske landbrug i langt højere grad er blevet selvforsynende med både foder og protein. Alt dette er vel at mærke for næsten det samme arbejde. Der er selvfølgelig en lille merudgift til ekstra gødningsindkøb, og ekstra kørsel med kornvognen, mens alle øvrige operationer er de samme, og derved er udnyttelsen af de investerede ressourcer øget væsentligt til fælles gavn for klima, miljø og pengepung.
Ingen ekstra miljøbelastning
Kritikere af Fødevare- og landbrugspakken mente, at den ekstra kvælstof ville føre til forøgede problemer med udvaskning, algeopblomstring, fiskedød og andre ulykker, men foreløbig har planterne faktisk formået at omsætte al den tildelte gødning til både højere udbytter og bedre kvaliteter uden ekstra miljøbelastninger til gavn for landmænd, men også for resten af Danmark.
Og det er en cadeau til de modige politikere og embedsmænd, som turde gå imod 20 års politisk undergødskning, båret frem af en ”bekymringsindustri”, der har presset landmandsfamilier helt ud til kanten og for nogens vedkommende ud over kanten til økonomisk ruin. Det store arbejde med ”De syv synder”, som har været blotlagt hen over sommeren, viser jo desuden, at det ofte har været på meget et meget tyndt og ofte fejlagtigt grundlag, at reguleringen er sket.
