Veterinæreksperters involvering i udarbejdelsen af ny risikovurdering om hold af mink i Danmark får formand for Danske Mink, Louise Simonsen, til at tro på, at forbuddet bliver ophævet. Det fortalte hun på et møde torsdag aften i Herning, hvor det også blev meget konkret, hvorfor det vil blive et pioner-arbejde at genetablere erhvervet.
Der var helt tavst i lokalet, umiddelbart efter foderekspert Michael Lassén fremlagde sine beregninger af prisen for et kilogram minkfoder - hvis det skal produceres i dag.
Slutprisen inklusive transport ville ligge på over 4 kroner per kilogram. Det betyder en samlet pris på 184 kroner per skind.
- Er der ikke nogen, der har kommentar til den pris, lød det spørgende fra Mikael Lassén, der nok anede, at prisen ikke ligefrem var sød musik i alles ører.
Det var stadig tavshed, før det pludselig lød fra en røst i salen:
- Folk skal nok lige komme sig.
Dengang minkproduktion kørte i Danmark, kunne man få foder for 2,5 kroner per kilogram.
Foderekspertens beregninger af en fremtidig foderpris - der naturligvis er omgærdet af alverdens usikkerhed - var blot et flere fra en række centrale oplægsholdere, der torsdag aften kastede lys over en mulig fremtid for minkavl i Danmark hos finske Saga Furs i Herning.
Mødet var arrangeret af foreningen Danske Mink, der har som et erklæret mål at få genetableret en minkproduktion i Danmark.
Mange nedlukningsramte minkavlere står lige nu på vippen i forhold til, om de skal vælge en permanent nedlukning eller en dvaleordning. Den beslutning skal træffes inden 1. april.
Minkavl er ganske vist stadig ikke tilladt i Danmark på grund af det midlertidige forbud, erhvervet blev underlagt på grund af sundhedsfaren under covid-19-pandemien.
Men samfundskritiske element i pandemien er som bekendt en saga blot.
Desuden er veterinæreksperter fra DK-Vet denne gang inddraget i udarbejdelsen af en risikovurdering, hvilket de ikke var, dengang det blev besluttet at aflive alle mink i november 2020.
Det får formand for Danske Mink, Louise Simonsen, til at tro på, at forbuddet bliver ophævet.
- Selve grunden til nedlukningen – at det en samfundskritisk sygdom – er væk, sagde hun.
Formanden skal i næste uge mødes med fødevareminister Rasmus Prehn (S), hvor hun også vil plædere for en sløjfning af forbuddet tidligere end ved udgangen af 2022.
Formand for Danske Mink, Louise Simonsen.
Ifølge overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, Niels Høiby, der også kom med sit indspark på mødet i Herning, er der heller ikkke nogen sundhedsmæssig faglig begrundelse for at fastholde forbuddet.
- Det har på ingen måde været en farlig infektion, sagde han.
- Jeg mener, I har en god sag, også sundhedsfagligt. Det drejer som en beslutning, der blev truffet på et forkert fagligt grundlag, sagde Niels Høiby og fortsatte:
- Man kan måske ikke bebrejde, at man træf den beslutning, men da det endelig kom frem, at det var et forkert grundlag, så kan man bebrejde, at man ikke allerede har givet lov til at genoptage minkavlen, fastslog han.
Minkavl kan fungere
Den nye risikovurdering fra SSI skal efter planen ligge klar senest 2. maj 2022. Vurderingen bliver helt afgørende for minkerhvervets fremtid.
Erfaringerne fra udlandet tyder allerede på, at minkavler kan fungere i en eller anden form. I hvert fald kan det fungere i nabolande som Finland og Sverige.
Og da det ikke længere er global sundhedsmæssig anbefalingen, at smittede minkbesætninger slås ned, men at man i stedet isolerer dem, er der altså heller ikke en risiko for – i hvert fald i den nuværende situation – at forretningsgrundlaget fra den ene dag til den anden bliver revet væk under minkavlere.
Problemer skal løses
Det betyder dog ikke, at en genetablering bliver uproblematisk.
For det første skal der skaffes avlsdyr. Her er udfordringen at få mink af god kvalitet uden lungesygdommen plasmetose. Et sted, hvor minkene er sygdomsfri, er på Island, hvor to danske minkavlere i denne uge har været på besøg for at besigtige forholdene.
Spørgsmålet er, om avlsdyr-grundlaget på Island vil været stort nok. Dertil kommer så transportomkosningerne i forhold til at få fragtet minkene til Danmark.
For det andet er der hele foderforsyningen, som vi var inde på i begyndelsen. Vil det overhovedet blive rentabelt at producere mink? Og vil foderprisen med tiden falde?
For det tredje er der hele forsyningen af minkudstyr. Store dele af den kæde er forsvundet, og fremover skal nyt udstyr altså skaffes på anden vis.
For det fjerde – og helt afgørende – er er afsætningen af skind. Her vil den børsnoterede finske skind-koncern, Saga Furs, gerne arbejde samme med danske minkavlere, ikke mindst på grund af den ekspertise og erfaring, der findes.
Men kan de holde prisen? De seneste auktioner, også den fra Kopenhagen Fur, vidner i hvert fald om, at uro i verden er en udfordring for skindprisen.
Eksempelvis havde Saga Furs i februar sat sin lid til det russiske marked, men den forhåbning blev slået omkuld af Ruslands invasion af Ukraine.
Til gengæld tror business manager hos Saga Furs, Michiel Zoontjens, på at markedet nok skal vokse igen.
- Vi tror eksempelvis, at efterspørgslen fra Kina stiger igen, fordi lagrene er ved at være tomme, sagde han.
Kineserne har været tilbageholdende med at købe, fordi de har været underlagt hårde nedlukningsrestriktioner.
Fremtiden ser også lys ud, vurderer han.
Produktionen af skind nede på et historisk lavt niveau på 16 mio. årligt producerede skind. Han forventer, at skind fra de vestlige lande nå helt ned på 8 mio. skind.
Der er med andre ord ifølge Michiel Zoontjens et potentiale for en produktion fremtiden og ikke mindst den type af skind, som danske minkavlere var så dygtige til at producere.
Ikke umuligt
Det bliver med andre ord ikke let at genetablere en produktion i Danmark. Men det er måske heller ikke umuligt, selv om der vitterligt bliver tale om et pionær-arbejde.
Fødevare- og sundhedsordfører fra Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, deltog også på mødet i Herning og slog også fast over for forsamlingen:
- Nu tror jeg også på. Vi er kommet så lang på den anden side af corona, og man kan ikke blive ved at sige, at det er farligt at holde mink, sagde han og adresserede også, hvad der nok var den største bekymring: Foderprisen.
- Det virker skræmmende med den foderpris, sagde Per Larsen, der også er uddannet agrarøkonom.
Han pegede dog på, at foderpriserne stiger og falder på verdensmarkedet, og at den kan falde igen.
- Jeg håber, at minkproduktion kommer op at køre igen. Nok ikke i samme omfang, men den kan blive ganske udmærket, når priserne på foder faldet, sagde Per Larsen.
