Økonomiopgørelse viser massiv forskel på den bedste og laveste tredjedel, når det handler om at tjene penge på mælkeproduktion.
At producere mælk kan både være en seriøst god forretning, ligesom det kan være det stik modsatte.
Det viser årets udgave af Business Check Kvæg, som Seges har udgivet.
De bedste mælkeproducenter opnåede således et afkast på 20 pct. i 2019, imens det for feltets sidste person gav et negativt afkast på fem procent.
Når Seges deler økonomitallene op i tredjedele, opnår de bedst placerede 10-12 pct. i afkast uanset om de har store eller små, konventionelle eller økologiske køer. Skal man finde en forskel angiver Seges, at det går en lille snert bedre, når man malker med malkestald eller karrussel. Her opnås afkast på 12 pct., men der er ikke langt ned til de 10 pct., som landmænd med malkerobotter realiserer.
Ser man på den laveste tredjedele er tabet mindre hos de konventionelle i forhold til de økologiske producenter.
I gruppen med den midterste tredjedel er der på tværs af malkesystemer, driftsformer og racer opnået afkastningsgrader på fire til syv pct.
Afkastningsgraden er påvirket af aktuelle afregningspriser, men 2019 var et år med en afregningspris på mælk, der var tæt på det forventede, langsigtede niveau, mener Seges. Det er en indikation på en generelt sund økonomi i mælkeproduktion alene, pointerer forfatterne til økonomiopgørelsen.
