Svineavlsselskab løfter salget med 20 mio. euro

Det norsk-hollandske avlsselskab Topigs Norsvin forbedrer afsætningen af genetik med 20 mio. euro.

Topigs Norsvin, der for nyligt har gjort sit indtog på det danske marked for svinegenetik, er kommet særdeles godt ud af 2017.

Det norsk-hollandske avlsselskab, der er verdens næststørste og er i konkurrence med danske DanBred, har i 2017 øget sit salg af svinegenetik til 139 mio. euro. Det er en stigning på 20 mio. euro.

Selskabet anfører, at stigningen først og fremmest er en følge af afsætningen af TN70-soen.

Resultatet af primær drift er vokset 140 procent til 9,4 mio. euro.

Nettoresultatet er opgjort til 5,0 mio. euro. I 2016 var nettoresultatet 1,7 mio. euro.

Selskabets solvensgrad er steget fra 40 til 48 procent i løbet af det seneste regnskabsår.

Topigs Norsvin fremhæver, at selskabet satser på forskning og udvikling og har i år et budget til de aktiviteter på 21 mio. euro. I denne måned åbner Topigs Norsvin et forskningscenter i Canada, som i lighed med et norsk forskningscenter gør brug af CT-scannere.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle