Svinepest: Nu vil Frankrig bygge vildsvinehegn

Det belgiske område, hvor man har fundet afrikansk svinepest på 75 vildsvin, grænser op til Frankrig, og derfor vil man nu bygge et vildsvinehegn på grænsen.

Frygten for afrikansk svinepest spreder sig i Europa, hvor Belgien som det første vesteuropæiske land fandt afrikansk svinpest hos vildsvin. 

Selvom ingen slagtesvin er fundet med smitte i Belgien, har det ramt den belgiske eksport, og nabolandet Frankrig frygter nu, at det samme kan ske i landet.

Ifølge Pig-world.co.uk skriver franske medier, at landet vil opføre et vildsvinehegn langs den belgiske grænse.

De fundne tilfælde af afrikansk svinpest er alle fundet i den belgiske Luxembourg-provins, der ligger i den sydøstlige del af Belgien og grænser direkte op til Frankrig.

svinepest luxembourg belgien vildsvin vildsvinehegn
Provinsen Luxembourg (markeret med rødt) ligger i den sydøstlige del af Belgien og grænser op til Frankrig. Provinsen må ikke forveksles med nabolandet Luxembourg. Foto: Google Maps

139 belgiske vildsvin er blevet testet indtil videre, hvoraf de 111 er fundet i smittezonen. Her er 75 testet positive for afrikansk svinepest, mens ingen af de resterende vildsvin udenfor zonen har været smittede.

Man estimerer, at der lever 4.000 vildsvin i smittezonen.

Som en sikkerhedsforanstaltning er 4.000 slagtesvin blevet slået ned for at undgå smitte.

I Tjekkiet har man haft succes med et inddæmme et område, hvor der blev fundet vildsvin med svinepest, med hegn.

I Danmark har man afsat 80 mio. kr. til et vildsvinehegn langs den tyske grænse, og DTU har estimeret, at det vil koste 2,5 mia. kr. i det sekund, der bliver fundet afrikansk svinpest i Danmark, fordi eksporten lukker med det samme.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle