Svineprisen får et nøk opad

Der er en stigning på prisen på slagtesvin i uge 34.

Danish Crowns slagtesvinenotering får et hak opad i uge 24 og ender på en kilopris på 11,70 kr.  Det er en stigning på 30 øre fra denne uge. Sonoteringen stiger ligeledes 30 øre og ender på 8,70 kr. pr. kg. 

Det europæiske marked for fersk grisekød er kommet tilbage fra sommerferien i et meget højt tempo. Efter en lang periode med en sløv efterspørgsel er der nu igen tryk på.

"I slutningen af ferieperioden er eksporten ud af Europa steget. Det er ikke voldsomt meget, men sat på spidsen, så er indkøberne kommet hjem til et skrivebord, hvor telefonen kun er i brug, hvis de selv ringer op til deres leverandører. Efterspørgslen er stigende, og det er heldigvis bredt set i markedet", fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown i en pressemeddelelse.

Afsætningen af forender, bove, nakker og brystflæsk er oppe i højeste tempo, og efter en svag sommer er der nu en stigende efterspørgsel på bacon, kamme og skinker.

"Det er især kammene og skinkerne, der har været udfordringen hen over sommeren, men der ser vi en meget bedre efterspørgsel nu, og det er med til at løfte prisen på hele grisen, siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europe er der stigende salg til Kina, mens afsætningen til Japan halter lidt på grund af et stort udbud af varer fra USA og Canada.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle