Svinetransport forulykket: Chauffør afgået ved døden (opdateret)

En lastbil påkørte en anden torsdag morgen på Sønderjyske motorvej. SPF-chauffør er afgået ved døden.

Sønderjyske motorvej var torsdag morgen spærret af på grund af en tragisk ulykke, der involverer en svinetransport.

Chaufføren, der kørte for SPF-Danmark, er afgået ved døden, bekræfter SPF til landbrugsavisen.dk.

Ulykken er sket ved, at svinetransporten påkørte den forankørende lastbil.

Transporten, der indeholdt 650 smågrise, væltede ikke, og derved klarede 649 ud af 650 smågrise ulykken.

De er blevet omlæsset på stedet.

På det sociale medie Twitter har Sydjyllands Politi berettet om ulykken:

Ulykken fandt sted ved ved afkørsel 70 Aabenraa i nordgående retning.

OBS. Opdateret kl 10:11

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle