Syv-årige Luna Marie: "Jeg skal bo på en gård – også hvis min mand ikke vil"

Syvårige Luna Marie elsker at høste og har været meget nysgerrig under høsten i år hos sin bedstefar, Svend Haagaard, på Ny Bangsgaard ved Skyum i Thy.

Anna Haagaard Krogh skulle køre sine to piger, Luna Marie og Karoline, på ferie hos deres bedstefar Svend Haagaard, som har Ny Bangsgaard ved Skyum i Thy, da det meget belejligt og alt for tidligt var tid til at høste.

"Vi bor i Østjylland et stykke fra Thy, og da man ikke kan planlægge høsten, er det ikke lykkedes os at tage del i høsten de sidste par år. Men i år lykkedes det, da jeg skulle køre pigerne på sommerferie hos bedstefar Svend", fortæller Anna Haagaard Krogh.

Men ved Viborg på vej mod Thy kørte Anna Haagaard Krogh og pigerne ind i regnvejr.

"Jeg begyndte at forberede pigerne på, at det nok alligevel ikke blev høstvejr i Thy, så de ikke blev skuffede. Men da vi nærmede os stoppede regnen, og da vi kørte op ad grusvejen til gården, kunne vi se mejetærskeren", siger Anna Haagaard Krogh. 

Især Luna Marie var meget interesseret i høstarbejdet og spurgte ind til hele høsten og fulgte nysgerrigt med.

"Hun er overbevist om, at når hun bliver stor, skal hun bo på en gård og høste ligesom bedstefar. Hun siger selv: "Det er lige meget, om min mand vil – for jeg skal bo på en gård'", genfortæller Anna Haagaard Krogh.

Anna Haagaard Krogh er selv opvokset på Ny Bangsgaard, og hun er glad for, at hendes børn har oplevet, hvad det betyder, når man høster. 

"De har mærket 'suset' og den positive stress, som er forbundet med høsten. De var også med dagene efter, hvor de fik lov til at lege med kornet, se halmen blive presset og samlet sammen og se markerne ændre sig på helt tæt hold. Det har været et kæmpe ønske for mig, som har minderne fra min barndom, at mine børn også skulle have lov til at opleve dette", siger Anna Haagaard Krogh.

Luna Marie fik dog også ugen forinden en stor oplevelse, da hun fik lov til at sidde i en mejetærsker hos en landmand, som var i gang med at høste.

"Det var kæmpe stort for hende", siger Anna Haagaard Krogh.

Anna Haagaard Krogh deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle