Tican vender udviklingen: Får flere leverandører og grise til næste år

Næste år vil Tican komme til at slagte betydeligt flere grise, fortæller direktør Steen Sønnichsen.

Tican vil fra oktober næste år igen slagte flere grise. Det fortæller administrerende direktør for det nordjyske slagteri til Nordjyske.dk.

Det sker fordi Tican er lykkes med at tiltrække flere leverandører samtidig med at eksisterende producenter vil udvide produktionen. 

- De sidste måneder har vi slagtet et sted mellem 25.000 og 30.000 grise pr. uge i Thisted, nærmere 25.000, og vores max kapacitet i Thisted er omkring 42.000. I Brørup har vi ligget på godt 20.000 grise og har en max kapacitet på 32.000. Så vi har været rigtig langt nede i slagtninger. Men vi kan se, at vi til efteråret får flere grise igen, siger Steen Sønnichsen.

Tican, der er ejet af den tyske slagterikoncern Tönnies, oplyser desuden, at virksomheden selv vil overtage transporten af grise til og fra slagteriet fra Jysk Dyretransport i et nyt datterselskab.  

Tican mistede mange leverandører i 2021-2022, da slagteriet meddelte, at man ikke ville matche Danish Crowns årlige afregningspris, men i stedet satte sin afregning 25 øre lavere.

Faktisk så slagteriet sit slagtetal gå tilbage fra 4,0 millioner til 3,5 millioner slagtninger i 2022.

Det gjorde leverandørerne så vrede, at flere store griseproducenter besluttede at skifte til Danish Crown og anlægge en voldgiftssag mod Tican. Den vandt producenterne i marts.

Dertil begyndte mange danske smågriseproducenter at eksportere til Tyskland, fordi priserne var bedre.
Men den udvikling med leverandører, der forlader slagteriet, er nu vendt, meddeler Tican altså.

Manglen på grise betød også, at Tican i sommer indførte lukkedage på Brørup-slagteriet, og i september indførte Tican så lukkedage på slagteriet i Thisted.

Steen Sønnichsen fortæller, at det nu netop er mange gamle leverandører, der nu vender tilbage til slagteriet.

/kold

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle