Tomatproducent investerer 220 millioner kroner - vil lave færdigsalater

Alfred Pedersen & Søn vil være førende på færdiglavede salater i Skandinavien.

Alfred Pedersen & Søn, der er skandinaviens største producent af tomater og andre væksthusgrøntsager, vil være skandinaviens største på færdiglavede salater.

Det skriver Fødevarewatch.

Fra 2023 vil producenten investere 220 millioner kroner i nye anlæg, hvor der skal dyrkes og produceres salater til conveniencebrug, der har længere holdbarhed, er mere bæredygtige, og som er tilgængelige året rundt. Faciliteterne bliver ifølge virksomheden de første af sin slags i Europa.

Mads Pedersen der er ejerleder i Alfred Pedersen & Søn siger til Fødevarewatch, at investeringen er godt givet ud.

- Det er mange penge, men det er det hele værd. For med de nye anlæg og produktionsmåder er vi godt rustet til fremtidens salat- og grøntsagsmarked.

De nye anlæg vil producere salater med et markant lavare forbrug af vand og energi sammenlignet med produktion i friland og lagerhaller. Blandt andet vil de genbruge sol og spilevand til at opvarme faciliteterne og bruge naturligt lys frem for vækstlys, og dermed opnå et lavere klimaaftryk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle