Treårig overvåger sin tredje høst: Er ikke til at holde indenfor

På Susanne og Anders Justs gård i Snedsted ved Thisted går parrets treårige datter, Mathilde, og overvåger høsten af vinterhvede. 

”Det har hun faktisk gjort altid, hun er jo et rigtigt landmandsbarn”.

Sådan lyder det fra landmand Anders Just, der sætter stor pris på tiden i marken med datteren Mathilde, og det gør Mathilde helt tydeligt også. Hun er faktisk ikke til at holde indenfor.

”Hvis vi bare snakker om at køre traktor, vil hun med”, siger han, og derfor sidder Mathilde hos far i den røde Case IH Puma CVX 230, når der skal køres fra.

Og det er selv om den ikke er hendes favorit.

”Det er en New Holland med frontlæsser, det er der ingen tvivl om, når hun snakker om 'den blå traktor'", siger Anders. Men derfor kan Casen godt gå alligevel.

”Hellere den end ikke at komme med”, griner han. 

Hveden slap for tørken

Susanne Just er ligesom Anders også landmand, og de nyder begge, at det er et helt familieforetagende at passe bedriften, som foruden 220 hektar jord også omfatter mere end 200 styk malkekvæg.

Foruden de otte hektar kalmarhvede, som skal bruges til foder, har de også 87 hektar byg, som skal bruges til malt. Hertil kommer en række andre afgrøder, som også skal bruges til foder. 

Hvor byggen er blevet ramt hårdt af tørken - de forventer omkring 20 til 25 procents nedgang - har hveden klaret sig anderledes godt. Den giver nemlig samme udbytte som sidste år. Den ender i omegnen af 10 ton per hektar, og den har sågar et pænt vandindhold på 15 procent.

”Den kom hurtigt op i år”, siger Anders.

Hvad udbyttet på byggen ender med at blive, må Anders og Susanne vente lidt med at finde ud af, da den endnu ikke er helt modnet. 

Anders Just deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sine indsendte billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle