Tre unge mænd arbejder lige nu benhårdt på at videreudvikle en robot, der skal arbejde som en automatisk landmand.
De har kendt hinanden, siden de var 10 år. De har studeret sammen på DTU og havde en drøm om at opfinde rumteknologi, så man ville kunne dyrke grøntsager på andre planeter.
”Men vi fik i stedet ideen med at udvikle en robot til Vertical farming,”, siger Christopher Weis Thomasen, der sammen med Servet Coskun og Erkan Taskiran har stiftet Seasony, som deres start-up virksomhed hedder.
Vertical farming kan oversættes med ”dyrkede afgrøder i stablede lag”. Flere herhjemme har vist interesse for at dyrke på den anderledes måde, men det er ikke for alvor slået an endnu. De unge mener, at man stadig mangler for alvor at vise, at det kan blive en forretningsmæssig bæredygtig produktionsform. Men det er her teknologien, som de arbejder hårdt på, for alvor spiller en rolle.
Vejret ingen hindring
De unges vision er, at om få år vil producenter af salat, jordbær eller måske krydderurter have haller, hvor der står kasser stablet med afgrøder, dyrket i f.eks. rockwool. En robot løfter plantebakker op og sikrer sig, at alt ser ud, som det skal. Der bruges meget mindre vand end ved en almindelig produktion, vandet genbruges og er tilsat den nøjagtige mængde næringsstoffer. Sollys er erstattet af LED-lys, og vejrets luner er ligegyldig her: Klimastyring sørger for rette temperatur.
Robot overtager arbejdet
”Vi har fået penge af Innovationsfonden og har nu prototypen klar til at videreudvikle robotten, så Vertical Farming, kan blive endnu mere effektiviseret, og den nye arbejdskraft kan erstattes af robot.Programmeret til at arbejde lige præcis på den måde, som afgrøden er beregnet til, og samtidig er man helt sikker på, at høsten ikke vil slå fejl, ” forklarer Christopher Weis Thomasen.
Endnu et plus er, at når det hele styres på afstand ved hjælp af robotter, så må det i høj grad mindske risikoen for arbejdsskader, lyder det fra de unge startups, der starter jagten på flere investorer, for foruden robotteknologien satser de også på at udvikle inventar til de nye farme.
Uden pesticider
En stor fordel er, at planterne dyrkes uden pesticider af nogen art. Så forbrugerne kan tage salaten lige ud af emballagen og spise den uden den skal skylles først. Men afgrøderne kan ikke kaldes økologiske.
"De er ikke dyrket i jord, og det kræver EU, hvis det skal kaldes en økologisk afgrøde", siger Christopher Weis Thomasen.
”De store byer vokser, mange ønsker lokalt producerede fødevarer dyrket klimavenligt, det giver CO2 besparelser, og det betyder, at madspild helt kan undgås", siger han
Men er der ingen ulemper ved den produktion?
"Jo, det er der. Der bliver brugt mere strøm, så det skal kombineres med sol eller vindenergi", siger han.
Herhjemme har blandt andre det jyske gartneri Wellfarmed afprøvet vertical farming og på Rødkilde Gods har man undersøgt nogle muligheder.
