Tro på yderligere prishop på tyske grise

Grillvejr i Tyskland understøtter den rekordhøje notering for slagtegrise.

Vejrguderne tilsmiler Tyskland for tiden og har sat ekstra gang i efterspørgslen på grillpølser og andet godt til grillen.

Det understøtter noteringen på slagtegrise i Tyskland, hvor den rekord-noteringen på 17,73 kroner fastholdes.

Ifølge en markedsorientering fra Danske Svineproducenter er slagtegrisemarkedet præget af, at slagteriernes efterspørgsel efter slagteklare grise er mindre i indeværende uge som følge af den manglende slagtedag i forbindelse med Pinse. Meldingen fra Tyskland er dog, at slagteklare grise kan afsættes uden problemer.

Trods den stabile prisudvikling for noteringen er der blandt markedsinteressenter optimisme for de kommende uger. Dels ser vejrudsigten lovende ud de kommende dage, og priserne for grisepartier på den tyske producentforening ISN's grisebørs er på et niveau, der normalt kan indikere yderligere noteringsfremgang.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle