I Fødevarestyrelsen var det gængs viden, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink efter regeringsbeslutningen. Kontorchef sendte alligevel "skal"-brev ud til avlerne.
Budskabet i det brev, der blev sendt til minkavlerne 6. november 2020, var klart og tydeligt.
"Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt".
Brevet er centralt i arbejdet for granskningskommissionen, der undersøger forløbet af aflivningen af alle mink.
Det var nemlig et blandt flere budskaber, som minkavlerne modtog fra centralt hold i dagene efter beslutningen 3. november og frem til viden om den manglende lovhjemmel nåede frem til offentligheden søndag 8. november 2020.
Torsdag sad brevets hovedpennefører, kontorchef og dyrlæge Camilla Brasch Andersen, i vidneskranken i minkkommissionen. Hun skrev brevet, som efterfølgende blev sendt til godkendelse på højeste sted hos Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard.
Ingen forbehold
I brevet var der imidlertid ingen forbehold, selv om man både i Fødevarestyrelsen og på øverste departementchefniveau på daværende tidspunkt vidste, at der ikke var hjemmel til beslutningen.
"Vi formodede, at der var hjemmel i en anden lovgivning – vi vidste bare, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr", siger hun.
Hun forklarede også, at brevet ikke skulle læses som et påbud. Brevet var alene et udtryk som et svar på, at minkavlerne havde efterspurgt konkret praktisk information. Hun medgav dog i kommissionen, at der godt kunne have været forbehold.
"Jeg kan godt se, at det er uheldigt, og se, at det, vi skrev senere på ugen, var bedre".
I det andet brev stod, at der indtil videre var tvivl om lovhjemlen.
Hun forklarede i øvrigt, at brevet blev skrevet på baggrund af regeringens pressemeddelse om sagen.
En verden til forskel
Ud over tilblivelsen af brevet redegjorde Camilla Brasch Andersen også for, hvad Fødevarestyrelsen gjorde i løbet af september og oktober for at begrænse smitten.
Hendes beretning illustrerede, at der i hvert fald til allersidst i forløbet var en verden til forskel fra det, der foregik nede på jorden hos Fødevarestyrelsen Glostrup, og den hektiske panikstemning, der i begyndelsen af november bredte sig på Slotsholmen.
Fødevarestyrelsen var faktisk lige på trapperne med et forsøgsprogram, der handlede om at fristeste tidligere smittede minkbesætninger, forklarede hun og fortalte, hvordan hun – uden dog på daværende tidspunkt at kunne give nogen forklaring – måtte bede en medarbejder om at træde på bremsen.
Ligesom sin chef, veterinærdirektør Hanne Larsen, var Camilla Brasch Andersen også overrasket over beslutningen. I en sms til sin kollega, Sten Mortensen, skrev hun meget direkte: ’Det er noget møg...’
"Vi var allesammen rystede og berørte over, at alle mink skulle aflives. Vi tager folkesundheden alvorligt, men vi havde ikke prøvet at udrydde en hel art".
Allerede dagen før havde hun dog tilsyneladende luret, at det var noget større på vej i kølvandet på minkbranchens møde med Kåre Mølbak:
’Hej Sten. Det lader til at nærmest minkerhvervets fremtid vil blive afgjort i dag pba det Kåre sagde i går om deres forsøg. Mange er helt oppe i det røde felt på høje pladser (...) Det bliver en skæbnedag er jeg bange for."
Det fik hun i sandhed ret i.
