Tyske slagtesvinepriser er stadig tæt på 14 kr.

Tyske slagtesvin afregnes fortsat til 1,85 euro svarende til 13,78 kr.

Intet er godt nyt. Det er måske holdningen hos mange svineproducenter, der i disse måneder kan konstatere, at der kan laves pæne overskud på at producere slagtesvin.

På det tyske marked er der intet nyt, når det kommer til slagtesvinenotering, som igen lyder på 1,85 euro pr. kg svarende til 13,78 kr.

»Situationen på det tyske slagtesvinemarked er uændret. Der er stort set fortsat god efterspørgsel efter slagteklare grise, men i denne uge mangler der en slagtedag, fordi den tredje oktober er en helligdag (genforeningsdagen) i Tyskland. Derudover stiger levendeudbuddet efterhånden, som det er typisk for sæsonen. Derfor er det næppe muligt at realisere prisstigninger i denne uge«, lyder analysen fra Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

Han peger på, at de europæiske slagtesvinenoteringer normalt falder på denne tid af året, men i år understøtter eksportmarkederne med Kina i spidsen det nuværende prisniveau på det tyske slagtesvinemarked.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle