Udenlandske mink-aflivere kom til Danmark med corona

To af de udenlandske medarbejdere, Fødevarestyrelsen har hyret til at aflive mink, var smittede med corona, da de ankom til Danmark.

Det vikarbureau, som Fødevarestyrelsen har hyret til at aflive coronasmittede mink, har i alt haft otte coronasmittede medarbejdere i karantæne.

Sådan lyder det i et svar fra fødevareminister Mogens Jensen (S) til DFs Lise Bech.

I svaret lyder det videre, at to af de udenlandske medarbejdere var smittede, da de ankom til Danmark 22. oktober, hvorefter de blev sendt direkte i karantæne.

Tre af otte er nu fritestet og tilbage i arbejde, mens fem stadig sidder i karantæne på et hotel i Jammerbugt.

nakkehårene rejste sig

Det var oprindeligt slet ikke meningen, at de udenlandske medarbejdere skulle på hotel, men i stedet bo i campingvogne.

Det viser en aktindsigt, som mediet Nordtinget har fået, hvor det fremgår, at en lokal politikommissær skriver til en medarbejder fra Styrelsen for Patientsikkerhed 8. oktober:

"…veterinærchefen her hos os, fortalte, at FVST (Fødevarestyrelsen. red) har hyret en sjak på ca. 30 rumænske løsarbejdere, der skal stå for indfangning og aflivning af de smittede mink. De er kommet kørende hertil fra Rumænien 5 og 5 i personbiler og bor i campingvogne. Da jeg hørte dette, så rejste nakkehårene sig hos mig.."

Det blev dog ændret, så isolationen er sket på et hotel fremfor en campingvogn.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle