Ung traktorfører dræbt: Ramte elledninger

Ramte elledning med skovl og blev slynget ud af traktor. Hans liv stod ikke til at redde.

En 26-årig traktorfører blev torsdag eftermiddag dræbt i en arbejdsulykke på Tisbjergvej nord for Nørager. Arbejdet skete i forbindelse med rydning af et stykke skov. Det oplyser vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi, skriver Nordjyske.dk.

I forbindelse med arbejdet ramte traktoren en højspændingsledning, hvorefter føreren blev slynget ud af traktoren. Hans liv stod ikke til at redde.

Hvordan ulykken, der skete omkring klokken 15.30, kunne ske er ikke afklaret - Arbejdstilsynet er tilkaldt for at hjælpe med opklaringsarbejdet, og arbejder torsdag aften stadig på stedet.

Vagtchef Jess Falberg har ikke fået oplyst, om elledningen var en luftledning, eller om den var gravet ned.

De pårørende er underrettet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle