Vestjyllands Andel overtager sidste 25 procent fodervirksomhed

Grovvarekoncernen har købt de resterende 25 procent af aktierne i Adival og vil fortsætte med at videreudvikle konceptet med genanvendelse af foder og fødevarer.

Den nuværende direktør i Adival, Søren Christensen, har solgt sine resterende  25 procent af aktierne i virksomheden til Vestjyllands Andel. Dermed sidder grovvarekoncernen nu med alle aktierne på hånden. Ejerskabet får dog ingen betydning for virksomheden som sådan, da Vestjyllands Andel i en pressemeddelelse understreger, at man fortsætter med business as usual. 

Tilbage i 2019 overtog Vestjyllands Andel 75 procent af aktierne og her nu fem år senere er andelsselskabet eneejer af den Billund-baserede virksomhed. Adival beskæftiger sig med genanvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien til foderbrug. Det vil virksomheden fortsætte med, omend konceptet skal viderudvikles under Vestjyllands Andels vinger.

Ejerskiftet betyder dog et farvel til Søren Christensen, der  overlader roret til den nuværende account manager Keld Riis Olsen, der har været i virksomheden i de sidste syv år.

- Vestjyllands Andels historik med Adival går langt tilbage, og siden investeringen i 2019 er vi kun blevet bekræftet i det gode match. Ikke mindst fordi vi i fællesskab har formået at udvikle produktporteføljen og maksimeret anvendelsen af sidestrømme og restprodukter fra fødevareindustrien, hvilket er i fuld overensstemmelse med vores strategi inden for den grønne omstilling. Set i det lys glæder vi os over at kunne købe den resterende del af aktierne, men ønsker samtidig at slå fast, at Adival bevarer sin selvstændighed, fortæller Steen Bitsch, CEO i Vestjyllands Andel og bestyrelsesformand i Adival.

Nu til noget helt andet

Søren Christensen stopper efter eget ønske for at prøve kræfter med noget andet.

- Jeg er stolt over den udvikling, som hele virksomheden har gennemgået, siden min far for over 40 år siden tog de indledende skridt til Adival. Derfor er det naturligvis også med vemod, at jeg nu takker af, men samtidig er jeg glad for og tryg ved, at Adival i Vestjyllands Andel har en ejer, som har fuld forståelse for forretningen og er dedikeret til at føre den til næste niveau, lyder det fra Søren Christensen i pressemeddelelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle