Video: Familielandbrug holder liv i de gamle maskiner

I det Nørrejyske har Henrik Hjorth og familien presset hø-baller med maskiner af ældre årgang.

På Ulvedal Øko landbrug syd for Aalborg har familien Hjorth gennemført den årlige tradition det er at presse hø i småballer. Det fortæller Henrik Hjorth, der er søn til Christian og Inger Hjorth der ejer bedriften. 

- Det har altid været en årlig tradition at lave hø med de gamle maskiner. Det er jo lidt sjov at de stadig fungerer, og så har de lidt mere sjæl, fortæller Henrik Hjorth. Faktisk har bedriften kun en enkelt ny traktor meddeler han.

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

Og som det ses på billederne og nedenstående video, så klarer Massey Ferguson 1080´eren foran Welger AP61´eren opgaven glimrende. Henrik Hjorth fortæller at der kom cirka 200 småballer ud af de to hektar - og så 12 rundballer, presset med en Welger RP200 MasterCut, der også kan ses på video nedenfor. 

 

 

- Den købte vi brugt sidste år, da vi gerne ville opgradere lidt på ballestørrelsen, og så har vi mulighed for at wrappe rundballerne, fortæller Henrik Hjorth.

 

 

Han forpagter selv 120 hektar konventionel jord, mens Ulvedal Øko tegner sig for 200 økologiske hektar, hvor der foruden hø også er vinterraps, frøgræs for DLF, markærter, rug, havre og hvidkløver. 

Med de indsendte fotos deltager Henrik Hjorth i konkurrencen Skyd Høsten Bedst .


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs, hvidkløver og vårbyg.

Emneord

Skyd Høsten 2022 , video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle