Nej, det økologiske korn er ikke for dyrt. Det økologiske areal vil formentlig falde mellem 13.000 og 15.000 hektar i de kommende år, fordi økologiske planteavlere vil forlade økologien, advarer Niels Hauge Mikkelsen
Af Niels Hauge Mikkelsen, økologisk og konventionel landmand, næstformand i Bæredygtigt Landbrug
Økologisektionens formand, Hans Erik Jørgensen, synes ikke, at det er en fair pris, når økologisk foderhvede og foderbyg koster tæt på 300 kroiner per hkg, når nu høsten har været så stor, rog laderne er fulde.
Det rejser de principielle spørgsmål: Hvem og hvordan bestemmes prisen på korn?
Er økologisk korn virkelig for dyrt? Og hvorfor går det, som det gør?
Jo, prisen er fair
Hertil lyder svaret: Jo, prisen ER fair og burde måske endda stige lidt. I øjeblikket handler vi konventionelt foderhvede til cirka 200 kroner, så med den almindelige udbytteforskel in mente er en økopris på 300 kroner helt på linje.
Prisen bestemmes jo af udbud og efterspørgsel. Udbuddet har Hans Erik Jørgensen selv været med til at sætte ned.
I 2021 var der en hed debat omkring nye gødningsregler, som betyder, at økologer må gøde med mindre konventionel gylle og dermed de facto også øge omkostningerne for planteavlere, som skal genkøbe dyrere gødningsløsninger. En økonomisk konsekvens, jeg beregnede til gennemsnitligt 2.000 kroner per hektar netto, og senere sekunderet af Patriotisk Selskab, som efter en stribe regnskabsanalyser konkluderende et tab på 1.730 kroner per hektar. Disse omkostninger skal der gøres plads til, og med samtidig dårlig avl i blandt andet Frankrig samt begrænset adgang til Ukraine lander vi hurtigt på den nævnte pris og højere.
DLG var heller ikke sen til at konkludere, at prisen nok ikke bliver synderligt lavere, og at prisen var nødvendig for at være attraktiv til at holde på avlerne.
Økologisk tilbagegang
Ser man på de kommende år, vil det økologiske areal være i tilbagegang.
Også det får stor betydning for prissætningen og skyldes flere faktorer.
Det økologiske areal med salgsafgrøder og frøgræs, fraregnet grovfoderarealer, kartofler, bær med videre er nu på cirka 130.000 hektar. Det er ikke et stort areal, og det trues af yderligere tilbagegang på grund af fire procent-braklægningskravet og tilbagerulning til konventionel drift, hvor mit løse gæt er 13.000-15.000 hektar.
Samtidig er der risiko for udbyttetab på grund af gødningsreduktion som resultat af de nye regler. Det vil presse produktionen.
I tilbagerulningen til konventionel drift skal man være opmærksom på, at det sker gradvist i takt med, at folks tilsagnsperioder udløber over de kommende år, og man igen er fritstillet.
Jeg kan nævne, at alene to store økologer, der tegner sig for små 2.200 hektar salgsafgrøder, allerede nu er begyndt en tilbagerulning på grund af reglerne, og der kommer flere.
Det opdager man ikke i tide, når man som organisation arbejder på basis af tal fra Danmarks Statistik i stedet for at åbne vinduet og snakke med folk derude i praktisk landbrug og grovvaresektoren.
Tag ja-hatten på, Hans Erik.
Beskeden fra de økologiske organisationer med flere til os utilfredse planteavlere sidste år var klar: Lav jeres sædskifte om, mere ekstensivt, skab balance, og find løsninger i stedet for at brokke jer.
Nu vender pilen. Tingene er gået, som jeg advarede om.
Derfor vil jeg hermed bruge formandens egne ord og bede alle om at tage ja-hatten på. Skab balance, og find løsninger – se realistisk på tingene, glem drømmescenarierne.
Sektoren som helhed skal tjene flere penge. Det gør man ved at øge værdien eller sænke omkostningerne, ikke ved at det ene medlem skal sælge sine varer billigere til sin kollega.
