Skal jeg reducere CO2-udledning fra landbruget i stalden eller ved køledisken? Placeringen af en afgift afgør fremtidens pris på kød.
Hvad kommer en pakke med 500 gram oksekød til at koste i fremtiden?
Grøn skattereform-rapporten, også kaldet Svarer-rapporten, udkom i februar 2024 med flere bud på nye priser.
Forslagene tager udgangspunkt i regeringens klimamål, målet om at reducere den nationale udledning af CO2 med 70 procent i 2030.
Og det gør man mest effektivt ved at lægge en afgift på produktionen af fødevarer, lyder det fra ekspertudvalget, der har præsenteret tre modeller, som kan bidrage til at opnå klimamålet.
Det skriver Videnskab.dk.
Den mest indgribende model er en afgift på 750 kroner per ton CO2 på husdyr og gødning. Den model vil få prisen på 500 gram hakket oksekød til at stige med 4,5 kroner, viser udvalgets beregninger, altså til en samlet pris på i alt 47,5 kroner.
Men så ligger afgiften altså kun på produktionen. Hvad hvis man i stedet lægger den i køledisken og hos forbrugerne?
73 kroner for en pakke hakket oksekød
Regnestykket er foretaget ud fra en simpel metode, understreger John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet.
Overfor Videnskab.dk er han gået med til at give sit bud på prisstigningerne, hvis afgiften lægges på forbruget.
Svaret lyder på 73 kroner. Det er omtrent så dyrt, det skal være at købe 500 gram hakket oksekød, før danskerne sænker deres forbrug tilstrækkeligt og dermed mindsker udledningen for at kunne leve op til klimamålet.
- Det er nok i den størrelsesorden, hvis det ellers er praktisk muligt at lægge en klimaafgift på alt dansk fødevareforbrug – og altså ikke blot på oksekød, svarer Peter Birch Sørensen, da han bliver bedt om at forholde sig til en hakkekødspris på 73 kroner efter en forbrugsafgift.
Han er professor i økonomi ved Københavns Universitet, tidligere overvismand, og så har han været en del af ekspertudvalget bag Grøn skattereform-rapporten.
- Men jeg vil gerne understrege, at prisen på oksekød ved en forbrugsafgift ikke er noget, vi specifikt har lavet beregninger på, tilføjer han.
Forhold er elastisk
Danskernes forbrug af oksekød er ret robust i forhold til forbruget af andre kødtyper. Vi køber kødet trods prisstigninger, og der skal meget til, før vi lægger den vane på hylden.
Inden for økonomien kalder man det forhold for priselasticitet. Et begreb, der dækker over, hvor meget prisstigninger påvirker vores købevillighed.
For oksekød ligger elasticiteten på under minus én, viser beregninger fra De Økonomiske Råd. For både svinekød og fjerkræ ligger den over én procent.
Konkret betyder det, at prisstigninger på oksekød vil sænke forbruget mindre i forhold til højere priser på for eksempel kylling. En højere pris på oksekød vil i stedet øge forbrugernes samlede udgifter til mad, fordi det ikke vil få dem til at skifte det ud med andre produkter. Det er blandt andet det, som får flere politiske partier til at være imod en forbrugsafgift.
Hvor ender vi?
- Det er svært at forestille sig en situation, hvor man ville gennemføre så høje afgiftsstigninger, at en pakke hakket oksekød ville komme til at koste 73 kroner, siger John Thøgersen fra Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
- Hvis man laver indgreb i forbrugsvaner, skal de kunne begrundes. Og jeg synes, der er for store usikkerheder forbundet med, hvorvidt en forbrugsafgift på kød vil reducere CO2-udledningen, til at man kan argumentere for den.
Beslutningen ligger i sidste ende hos politikerne. De afventer dog svar fra den såkaldte grønne trepart, der skal præsentere deres konklusioner senest i juni.
ubi
