Raps-høst med tungen lige i munden: "Der er 25 meter ned, hvis vi falder"

Når Knud Birch fra Vinderup høster vinterraps ude på 'skrænten', gælder det om at være særdeles koncentreret.

I Vinderup mellem Holstebro og Skive ligger bedriften Lille Nygaard som er ejet af Knud Birch. Her drives der et kvægbrug med 800 køer og 650 hektar med græs, majs, korn og raps. 

En af markerne ligger ud til en skrænt, og her gælder det om at holde koncentrationen når der høstes. 

"Der er ca 25 meter ned til strandbredden, så man skal jo ikke køre for tæt på kanten. Det gælder det om at holde tungen lige i munden, når der køres helt ude på skrænten," fortæller Knud Birch.

I høsten er Knud Birch, som ejer, med lidt over det hele. Nogle gange på mejetærskeren, nogle gange i frakørselsvognen og nogle gange klarer hans medarbejdere høstarbejdet alene.

"Tina, min kone,  sørger for varmt mad til alle, hvis der høstes til ud på aftenen," fortæller Knud Birch og fortsætter:

"Vi har ansat en markmand, Henrik Grysbæk, og derudover har vi nogle unge løse medhjælpere, Karl og Ejlif, på henholdsvis 70 år og 68 år. Vores to sønner, Hans og Jens, har også hjulpet en del," oplyser Knud Birch.

Høsten i år foregår, som så mange andre steder i landet, mellem regnbygerne. 

"Det er nogle gange kun nogle få timer af gangen vi kan høste, og vi høster også med lidt høje vandprocenter, så vi ønsker os noget bedre vejr! Lige nu høster vi vårbyg på marker, hvor der skal såes græs efterfølgende. Vi mangler også at høste en del rug," fortæller Knud Birch.

Rapsen er solgt til DLG, og udbyttet var på 48,5 tønde pr. hektar med en vandprocent på  11 procent, hvilket Knud Birch er godt tilfreds med.

Knud Birch deltager i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle