TV-program: Forudsigelse om dansk landbrug ramte forbi

Det så sort ud for danske landmænd i 2007. I et debatindlæg bragt i Politiken kunne man nemlig læse, at 1.000 familier ville eje mere end 90 procent af Danmarks landbrugsjord i 2017. Men forudsigelsen holdt langt fra stik, fortæller DR2- programmet Detektor torsdag aften.

Stort set alt dansk landbrugsjord burde i dag være ejet af under 1.000 familier. I hvert fald, hvis man skal tro en forudsigelse fra bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen Frie Bønder - Levende Land Ole Kjærulff Davidsen.

"Om 10 år ejer under 1.000 familier mere end 90 procent af jorden i Danmark". Sådan omtrent vil konklusionen lyde, når man læser de foreliggende prognoser for det danske landbrug", skrev Ole Kjærulff Davidsen i indlægget, som blev bragt i Politiken i december 2007.

Men selvom der kommer færre og færre landbrug, der til gengæld bliver større og større, fortæller flere eksperter til DR2-programmet Detektor, at der ikke er under 1.000 familier, der ejer mere end 90 procent af jorden i Danmark.

Og tal fra Danmark Statistik viser, at de 1.000 største bedrifter ejede cirka 17 procent af landbrugsjorden i 2007. De seneste tal fra 2015 viser, at de 1.000 største bedrifter ejer cirka 22 procent af landbrugsjorden. Der er altså et stykke op til de 90 procent, som Ole Kjærulff Davidsen forudsagde.

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle