Året, hvor landbokvinderne gik på barrikaderne

1998 var et træls landmandsår. Økonomien styrtdykkede, og samtidig overgik politikerne sig selv med nye plager.

Først på sommeren lignede afgrøderne en rekordhøst, men mange regnvejrsdage gav udbredt lejesæd og en sen høst med store omkostninger. Det samlede udbytte på 171 mio. a.e. var dog et ganske flot resultat.

Alligevel knækkede fem års stigende indtjeningskurve. De gode svinepriser havde varet ”for længe”- produktionen var steget over alt. Det tvang noteringen ned på syv kr. pr. kg, og efter gennemsnitlige driftsresultater på over en halv mio. kr. i 1997 gik svineproducenterne ud af 1998 med røde tal på bundlinjen. Også planteproduktionen var hårdt ramt. Realprisen på korn var kun ca. en tredjedel af niveauet 20 år tidligere.

Den landbrugsfjendske politik og medieomtale fik en gruppe østjyske landbokvinder til at gå på barrikaderne for at forklare og forsvare deres hjem og erhverv over for offentligheden. Ved forskellige aktiviteter bl.a. et stormøde i Vejle, fik de på en sympatisk måde sat fokus på de menneskelige omkostninger ved den anstrengte økonomi og den ubønhørlige strukturudvikling.  

Læs mere om 1998 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle