Året, hvor mælkeproducenterne var Arla utro

I 2007 valgte flere mælkeproducenter at droppe Arla til fordel for Danish Dairy.

"I kraft af noget nær monopol har Arla sovet tornerosesøvn, været alt for topstyret og manglet lydhørhed og åbenhed over for ejerne," sagde mælkeproducent Hans Ole Jørgensen med stor selvsikkerhed, da mejeriet i august 2007 havde kaldt til stormøde. Eller krisemøde, skulle man måske snarere sige.

For en krise var det for Arla, selv om priserne egentlig var ganske fornuftige. Problemet var, at mælkeproducenter kunne opnå en væsentligt højere pris på spotmarkedet og ganske enkelt ikke forstod Arlas træghed med at udnytte de muligheder. Snesevis af landmænd meldte sig ud af Arla og ville i stedet levere mælken gennem det nystiftede Danish Dairy, der i hvert fald for en stund betalte klart bedre.

Men glæden var kort. Arla mærkevarestrategi viste sig ret hurtigt at være mere langtidsholdbar end den mere spekulative handel på spotmarked – og inden et år var udbryderne efter nogle gevaldige økonomiske skrammer tilbage i Arla.

Læs mere om 2007 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle