Årets bedste bøf er kåret: Danish Crown kom med i den sjove del af feltet

Danish Crown Beef høstede ni guldmedaljer ved årets World Steak Challenge.

Dansk oksekød kan godt bringe sig selv i spil, når verdens bedste oksekød skal findes.

Det er konklusionen hos Danish Crown Beef, som netop er hjemvendt fra World Steak Challenge, som går ud på at kåre det bedste oksekød i verden.

Toppen af poppen, hvad oksekødet angår, kom dog ikke fra Danmark. Det kom fra Japan i form af udskæringer fra en 30 måneder gammel Wagyu-kvie. Australien nappede også en førsteplads indenfor Rib-Eye med udskæringer fra en Wagyu, imens den bedste filet kom fra en polsk kvie, som var en krydsning mellem polsk holstein og sort angus.

Selvom det ikke blev til absolut topplacering, så lykkedes det Danish Crown Beef at hente ni guldmedaljer, hvor kødet i alle tilfælde kommer fra slagteriets nye koncept Norland. Fundamentet i Norland er kvier i alderen 18 til 42 måneder, hvorfra Danish Crown Beefs slagtere vælger de bedste udskæringer.

- Det er altid fantastisk, når man får andres ord for, at vores produkter er blandt de bedste – og når de så falder fra en fagligt stærk jury i direkte konkurrence med vores kolleger fra ind og udland, føles det ekstra godt. Det siger noget om det generelle niveau i vores produktion, at produkterne over en kam bedømmes så flot, som det er tilfældet i år, siger Finn Klostermann, CEO for Danish Crown Beef.

Der var oksekødsproducenter fra 19 lande med i konkurrencen, hvor 60 eksperter bedømte de enkelte stykker af kød.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle