Økonomiprofessor Nina Smith: Landbruget er et dansk guldæg

Professor Nina Smith har en historie, som hun ynder at fortælle sine økonomistuderende på Aarhus Universitet. Den er fra dengang i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor dampskibet blev opfundet, og billigt korn fra prærien oversvømmede Europa og var ved at lægge markedet ned. Undtagen det danske:

»Hvad gjorde de danske landmænd? De brugte det billige korn som foder og fik gang i en animalsk produktion med andelsmejerier og slagterier og lagde grunden til den danske velstand. Og når landmændene kunne det, så var det, fordi de allerede dengang havde den nødvendige viden og omstillingsevne«.

Vanvittigt interessant

Det er ikke, fordi Nina Smith underholder sin studerende med mange landbrugshistorier. Faktisk bruger hun kun to: Den om de danske landmænds evne til at tænke nyt, før nogen overhovedet havde tænkt på begrebet disruption. Og så den evigt gyldige historie om svinecykler, der bruges til at demonstrere, hvordan markedet går op og ned.

Men historien om omstillingsevnen er vigtigst:

»I min optik er det danske landbrug et erhvervsmæssigt guldæg. Der er en helt fantastisk viden og organisatorisk infrastruktur, som man vist ikke har mange steder i verden. Landbruget i Danmark er så videnstærkt, at det måske kun er medicinalindustrien, der kan måle sig med det«, siger Nina Smith, der kalder landbruget for et »vanvittigt interessant erhverv«.

Sælge til høj pris

Nina Smith understreger flere gange, at selv om hun er opvokset på et husmandssted og i dag ejer en gård på Djursland, så er hun altså ikke specialist i landbrug. Men hun vedgår sig ekspertrollen, når vi snakker økonomi. Og professoren er ikke i tvivl om, at landbruget er vigtig for den danske økonomi og velfærd:

»Landbrug er en vigtig brik i dansk erhvervsliv. Dansk landbrug er det landbrug i verden, der er i stand til at sælge de samme produkter til den højeste pris. Og det er det, det kommer an på. Vi kan sælge fødevarer i højeste kvalitet. Og når omverden efterspørger medicinsk cannabis, larver og vegetabilske bøffer, så er landbruget klar, hvis man får lov, og der er økonomi i det«.

Vækst er vigtig

I dag sætter flere spørgsmålstegn ved, om jagten på vækst har taget overhånd. For hvad skal vi med mere forbrug, der bare belaster jordkloden?

»Men jeg køber ikke den præmis, at vi ikke skal have vækst. Vækst er forudsætning for den velfærd, vi har. Det er ikke, fordi det i sig selv er interessant at producere flere dippedutter. Men vækst er betingelsen for at have råd til f.eks. gode miljøløsninger. Vækst er betingelsen for alt det, som vækstkritikerne også gerne vil have«.

»Det bliver tit stillet op på den måde, at vækst er det samme som materiel vækst og overforbrug. Men det er alt for forenklet et billede. Vækst i det danske samfund er en forudsætning for, at vi kan løse de udfordringer, vi har med naturen, klimaet og miljøet, som vækst-skeptikerne også vil have løst«.

Alt for dyrt

»Landbruget skal selvfølgelig udvikle sig og helst bruge så lidt antibiotika og pesticid som muligt. Selvfølgelig. Det er alle interesseret i, og landbruget er på rette vej«, fastslår Nina Smith.

»Men det forsigtighedsprincip, at noget skal være 0 eller 100 pct,, som nogen vil presse ned over landbruget, er ud fra et økonomisk synspunkt vanvittigt dyrt og ikke hensigtsmæssigt i et samfundsmæssigt perspektiv. Men det er let at kræve, hvis andre skal betale omkostningerne«, lyder det fra professoren.