14 drægtige får døde af stress i formodet hundeangreb - risiko for massiv abort

14 drægtige får er døde af stress, efter at 2-3 hunde formodentlig har angrebet flokken nær Mors. Yderligere 15-18 får er stadig i livsfare.

Fåreavler Niels Lomborg kantælle 14 døde får - alle drægtige - i den ene af sine avlsflokke, som han indtil fredag havde til at gå på en mark ved Thorum.

Det skriver Skive Folkeblad.

Niels Lomborg havde 180 får gående på marken og tog fredag afsted for at sende dem på sommergræs, men da han ankom til marken, kunne han se, at flere af fårene ville ikke rejse sig. 

Nogle af dyrene havde bidsår, et havde brækket benet og et enkelt var allerede dødt - ikke af bid, men af stress. De drægtige får er nemlig særligt følsomme over for stressede situationer og kommer i akut kalkmangel. Og bliver de ikke behandlet inden for få timer, dør de.

Han er overbevist, om at to-tre hunde har været på spil, for den erfarne fåreavler mener, at havde det været ulven, ville et eller flere af fårene være blevet til et måltid.

Mandag formiddag lød status fra ham, at 14 får er døde efter hundeoverfaldet, men at 15-18 får stadig er i farezonen for at dø. Derudover risikerer han, at mellem 50 og 75 får aborterer i løbet af den kommende måned, fordi de er påvirket af stress.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle