23 landmænd vil etablere kæmpe solcellepark

Solcelleparken i Jammerbugt Kommune skal strække sig over 360 hektar.

23 nordjyske landmænd er gået sammen om et stort solcelleprojekt, der årligt vil kunne producere energi svarende til 81.000 husstandes forbrug.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Lodsejerne har indsendt en ansøgning til Jammerbugt Kommune på projektet, der vil strække sig ud over 360 hektar.

Landmændene åbner i samme ombæring op for, at lokalsamfundet kan købe sig ind i den kommende solcellepark. Borgere tæt på anlægget kan således købe anparter og få op til 25 pct. af ejerskabet samlet set.

Jammerbugt Kommune har i øjeblikket en proces med udpegning af interesseområder for solceller og biogasanlæg i gang og har pt. udpeget tre områder. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at politikerne har udelukket andre projekter, fastslår formanden for teknik- og miljøudvalget, Michael Krogsgaard fra Venstre over for Nordjyske Stiftstidende.

Kommunen tager stilling til interesseområderne i april.

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle