Analytiker: WASDE-rapport løftede majsprisen

Fortsat tiltro til prisstigninger på afgrøder

WASDE-rapporten sent fredag viste et større træk på globale hvedelagre, hovedsageligt drevet af Indien, hvor det nu forventes at hvedelagrene for 21/22 sæsonen ender på 278,4 mio. ton, der er det laveste niveau de seneste fem år.

Til gengæld forventes globale majs-lagre at udgøre 305,5 mio ton, det er 4,5 mio. ton mere end i marts-rapporten ved udgangen af 21/22 sæsonen.

Det skriver Jyske Markets i deres afgrødekommentar.

Prisen på majs satte sig umiddelbart på offentliggørelsen af rapporten, men steg efter Ukraines forventede eksport blev sænket 4,5 mio. til 23 mio. ton.

UkrAgroConsult vurderer i tillæg, at majshøsten for den kommende sæson vil udgøre 19 mio. ton mod 42 mio. ton året før.

WASDE-rapporten er udgivet af det amerikanske landbrugsministerium og beskriver ministeriets månedlige opgørelse og estimater for den globale afgrødeforsyning. WASDE står for "World Agricultural Supply and Demand Estimates".

Forventer prisstigninger

Ved at følge flowet ind og ud af futures fra ikke-kommercielle aktører, kan man få indikationer på hvor ”markedet” forventer priser skal hen. Fredagens offentliggørelse af positionering viste tilføjelse til lange positioner i majs og sojabønner, mens der var et mindre fald i lange positioner i hvede.

Lang positionering i både sojabønner og majs er nær rekordniveauer, og indikerer, at de finansielle aktører fortsat venter prisstigninger fra disse høje niveauer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle