Arlas topchef er godt tilfreds med mejeriforretningen i 2018 - og er stolt af, at man både kan investere stort og samtidig udbetale hele årets overskud.
Skal man opsummere meldingen på onsdagens pressemøde om Arla, så lyder den sådan her: Det går godt i Arla. Når det ikke går endnu bedre, så skyldes det udefrakommende ting som valutakurser. Disse slår dog til gengæld hårdt.
Sådan lød meldingen fra topchef Peder Tuborgh, formand Jan Toft Nørgaard og finansdirektør Natalie Knight, da de onsdag fremlagde regnskab for mejerikoncernen 2018 i koncernens kontor i København.
Trods tilfredsheden med året, der ellers begyndte ganske hårdt med et utilfredsstillende første kvartal ifølge mælke-bosserne, var der dog også enkelte huller i performance, meldte de.
"Vi har i 2018 det højeste investeringsprogram i Arla nogensinde. Det gør vi på samme tidspunkt, som vi udbetaler hele resultatet. Og vi kommer til at investere endnu mere i 2019. Den kombination siger noget om, at vi har en meget stærk balance", indledte Peder Tuborgh.
pundet har kostet milliarder af kroner
Den største modvind, som Arla-bosserne har oplevet i det forgange år er en gammel kending fra 2017. Nemlig pundkursen, der fortsat ligger underdrejet af brexit-usikkerhed og de britiske politikeres interne skænderier. Men andre valutaer har også spillet negativt ind, fortalte Natalie Knight.
"Alle vores store valutaer bevægede sig i den forkerte retning i år", sagde hun og nævnte også den svenske krone og den amerikanske dollar.
"Vi har fået smæk på pundet. Alene i 2017 kostede pundets kurs os 150 mio. Euro på bundlinjen. I år er der kommet 50 mio. Euro til. Det svarer til på to år 1,5 mia. kroner på bundlinjen. Det er to-tredjedele af vores normal bundlinje", forklarer Peder Tuborgh til landbrugsavisen.dk.
"Når den svenske krone så også er gået ned, så sætter det sig direkte på mælkeprisen. Det er en kraftig modvind. Vi har repareret rigtig meget og vi er kommet et godt stykke vej længere, end jeg troede med at bounce tilbage", siger han.
Europa havde stærkt år
Blandt Arlas mål for 2018 var at forbedre forretningen i især de to største europæiske kernemarkeder, nemlig Tyskland og UK.
"Europa er vores "bread and butter" (vores brød og smør, eller kerneforretning, red.) og her skal vi bare være succesfulde", indledte Natalie Knight. Hun fremhævede, at Danmark havde et rekordår med fremgang, mens det straks var sværere i Sverige.
"I Sverige ser vi store udfordringer i salget på anti-dairy og mælkeforbruget har været faldende med næsten 10 procent", sagde hun, men forklarede, at der på andre kategorier som blandt andet ost ikke ses samme tendens.
"I Tyskland havde vi et gennembruds-år. Vi besluttede at rykke ud af nogle af de uprofitable private label-kontrakter. I stedet er vi vækstet en del på vores brandede produkter. Vi er især vokset i skyr med 30 procent. Og vi har en stor ændring i profitabiliteten for markedet".
Derimod var der ikke lige så stærke takter fra de internationale markeder, hvor der blandt andet i Kina var stagnation. På en del af de internationale markeder spillede valuta-effekter dog også ind på omsætningstallene. Det betød også, målsætningen om at få internationalt salg, altså uden for Europa, over 20 procent af omsætningen, faldt tilbage til 19,6.
"Hvis vi udelader valutaeffekter, ville vi have været over 20 procent", lød det fra Natalie Knight, der også fremhævede et andet afgørende tal.
"Vores andel af branded volumen steg med 3,1 procent ud over prisstigninger. Faktisk er vores andel af brandede produkter nu over vores 2020-mål. Det er et kritisk mål for os, for det er her, der er højere marginer, mindre udsving i priserne og også et bedre forhold til kunderne", sagde hun.
Priser bedres kun meget langsomt
En af de tidligere hovedpiner for mejerichefer over hele verden, nemlig EU's lagre af mælkepulver, er nu langt om længe tømte og det kan mærkes, meldte Peder Tuborgh.
"SMP-priserne (skummetmælkspulver, red.) er nu begyndt langsomt at rette sig. Det går i den rigtige retning. Men det vil tage 3-4 år med den nuværende hastighed at komme op, hvor vi var. Smør- og fedtpriserne holder sig næsten på deres nuværende niveau, og som bekendt er det kombinationen af SMP og smør, der giver prisen. Det begynder at blive konkurrencedygtigt igen, men vi er nogle år fra at være i mål", forklarede han.
Skal topchefen selv sætte en forklaring på regnskabet, så er der dømt god tilfredshed med 2018, selv om årets start bød på barske mælkepriser.
"Hvis vi ikke havde haft effekten fra valuta og Brexit, så havde vi haft en all time high performance relativt set. Den underliggende forretning med vores brands og vores stigende effektivitet performer helt perfekt", sagde han.
"Men modvinden fra valutaen er der jo. Og sådan er livet. Det er godt, at forretningen nedenunder klarer sig så godt".
