Bosch vil styre dæktryk i mejetærskere

Bosch lancerer et fuldt integreret dæktryksystem, som gør det muligt at justere dæktrykket fra kabinen.

Mejetærskere er ofte udsat for store ændringer i egenvægten som følge af indholdet i korntanken og kørsel med og uden skærebord i marken og på landevejen. Derfor præsenterer Bosch Rexroth på Agritechnica et fuldt integreret system til at regulere dæktrykket med under kørsel.

Systemet er integreret ved, at lufttilførslen ud til dækket går direkte gennem akslen fra Bosch. Indtil nu har det kun været muligt at eftermontere systemer uden på dæk og fælge. Da Bosch er leverandør af systemet til de producenter, der ønsker det, vil det blive muligt at regulere dæktrykket direkte via mejetærskerens terminal. Og sansynligvis vil vi se et eller flere mejetærskerproducenter lancere systemet på Agritechnica.

Bosch er i øvrigt også en af parterne i en ny og fælles cloud-løsning, der får premiere på Agritechnica. Her kan data fra forskellige producenter sendes på tværs af hinanden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle