På blot et år er jordværdien flere steder faldet mere end 10 procent. De dyreste egne er hårdest ramt.
Når landbrugets regnskaber tikker ind for 2011, bliver det med væsentlig dårligere jordværdier end året før. Flere steder er jorden faldet med mere end 10 procent, ligesom hovedparten vurderes højere, end Finanstilsynet anbefaler.
Samtidig tegner der sig et billede af, at de områder, der hidtil har haft den højeste pris, rammes hårdest af tilpasningerne i markedet.
Det viser en rundringning, som LandbrugsAvisen har lavet til en række landboforeninger.
Mens Vestjylland, Nordvestjylland og Sønderjylland bogfører jordværdien i 2011-regnskaberne på stort set samme niveau som 2010, er der markante fald i den bogførte værdi i områder som det nordlige Jylland, Fyn og Lolland/Falster, hvor jordværdierne har ligget højest. I AgriNords område bogfører man således jordværdien 10-15.000 kr. lavere i 2011 end året før. Centrovice har også sænket prisen med 10.000 kr./ha på Fyn.
Mest markant gør faldet sig gældende på Lolland/Falster, hvor Dansk Landbrug Sydhavsøerne de bedste steder sætter jorden til 200.000 kr. pr. hektar. Og selvom det er 25.000 kr. under niveauet fra 2010, er det langt over Finanstilsynets anbefaling på 160.000 kr.
Det er markedsprisen
Forklaringen herfra lyder, at jorden faktisk handles til 200.000 kr. pr. hektar.
"Så kan finanstilsynet godt komme og sige 160.000 kr., men det er det, som vi kan se, at jorden bliver handlet til - og så værdisætter vi jorden til det," siger Gert Klitgaard, direktør i Dansk Landbrug Sydhavsøerne, der vurderer, at jorden i området gennemsnitligt bogføres 20.000 kr. lavere end i 2010.
Med en sænkning på 20.000 kr./ha vurderer han, at det betyder samlede nedskrivninger i området for tre mia. kr.
"Overordnet tror jeg ikke, at det får den store betydning. For dem, der har en lav egenkapital, vil det få indflydelse i forhold til, hvad gældsprocenten udgør. Men de 25 landmænd, som har økonomiske problemer hernede, de havde det også inden," siger Gert Klitgaard der dog vurdere, at faldet i jordværdierne kan være med til at skubbe til yderligere 25, fordi deres gældsprocent vokser, når egenkapitalen falder sammen med jordværdierne.
På Videncentret for Landbrug overrasker faldet i de bogførte jordværdier ikke erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser. Han vurderer dog ikke, at de faldende priser får nogen reel indflydelse i markedet.
"Bankerne har i mange tilfælde allerede foretaget individuelle tilpasninger i forhold til markedet, og det afspejler sig i bankernes udlånspolitik. I forhold til de bedrifter, som har behov for at låne penge til investeringer, er det derfor langt hen ad vejen de i forvejen herskende ejendoms- og jordpriser, som har været gældende, når virksomheden skulle kreditvurderes," siger han.
Det bekræftes hos Jyske Bank.
Det generelle fald rammer lånemulighederne
"Vi har altid både før, under og vil formentlig også, når krisen er ovre, lagt den reelle egenkapital til grund for vores vurderinger. Vi har selvfølgelig haft en regnskabsmæssigt opgjort egenkapital, men vi har så vurderet, om den har set ret og rimelig ud i forhold til vores viden omkring aktivernes værdi herunder primært jord," siger Benny Laibach Pedersen, kreditdirektør i Jyske Bank, og fortsætter:
"Derfor har det ingen indflydelse hos os, hvad jordværdien nu sættes til i regnskaberne. Men spørger du generelt, om faldet i jordværdien har indflydelse på vores kreditvurdering, er svaret: Ja, selvfølgelig har den det, fordi egenkapitalen er et vigtigt element i vores kreditvurdering," siger Benny Laibach Pedersen.
Klaus Kaiser pointerer da også, at regnskaberne er bagudskuende og derfor et udtryk for, hvad der allerede er indtruffet.
"På den måde er Finanstilsynets melding også en udløber af, hvad der er sket i markedet," siger han.
