Peter og Kirsten Jessen Jürgensen søgte i et år efter en landbrugsbedrift at investere i.
Tredje gang var lykkens gang for Kirsten og Peter Jürgensen i Lyngby ved København. I hvert fald er de nu efter godt et års søgning ejere af en midtjysk landbrugsejendom med mælkeproduktion.
»Men spørg os om tre år, om det er gået godt. Vi tror det. Det er da lidt spændende, om vi har set rigtigt,« siger Peter Jürgensen fra sin plads i det højloftede køkken i den gamle villa med udsigt over Mølleådalen og Frilandsmuseet.
»Ja, det har jo heller ikke været alle dine industrieventyr, der gik lige godt,« tilføjer Kirsten.
Ingen af dem har landbrugsbaggrund. Begge er vokset op i Gentofte, så langt man næsten kan komme fra det åbne land. Hun er læge og har arbejdet som lektor i socialmedicin på Panum i København. Han er bygningsingeniør og har startet og drevet forskellige firmaer inden for tekniske områder som køleskabe, varmevekslere, vandrensningsudstyr og lignende. Han er bl.a. fortsat formand for Labotek A/S, som leverer udstyr til plastindustrien.
Fælles projekt
Ægteparret har lagt øren til mange advarsler mod at investere i landbrug. Men Peter Jürgensen, 66 år, har forfulgt ideen:
»Alle rådgivere talte imod det, og revisoren var lamslået. Men jeg har en vis skepsis over for de handelsuddannede slipsedrenge. Vi ser jo også konkurser i industrien, og jeg mener, at jord altid vil være noget værd,« siger han.
Ingen af parrets børn vil overtage dets industriaktiviteter, og de satser på, at successionsreglerne for landbrugsbedrifter kan være fordelagtige i et arveskifte. Efter Kirsten er gået på pension, har de besluttet sig for at være mere sammen og have fælles projekter efter et arbejdsliv med hver sin erhvervskarriere.
De havde søgt efter landbrug i et års tid og også forhandlet et par gange med gårdsælgere. Men der skete først noget, da de ringede til Lone og Uffe Bie. De havde læst i berlingeren om Uffes kamp for at skaffe investorer før tvangsauktionen. Overtagelsen kom i stand umiddelbart før den anden tvangsauktion.
Ved de første møder slog det dem straks, at der var stort sammenhold i Bie-familien, og at ønsket om at fortsatte på gården var dybt. Kirsten var med til alle møderne. Det slog hende, hvor stærkt familiemedlemmerne bakkede hinanden op.
»Det har selvfølgelig betydet noget for mig, at vi kunne gøre en forskel for andre ved at investere, som vi har gjort. Nu må vi se, om ideen holder,« siger hun.
»Ja. Men prisen var rigtig, og budgettet holder sammen. Der er ikke gæld - den sidder banken nu med. Uffe har forstand på driften, og vi har gode rådgivere. Så jeg føler mig rimeligt sikker,« siger Peter.
Når han tænker tilbage på sin egen erhvervskarriere, finder han mange ligheder med landbruget:
»Det er noget med mentaliteten. I landbruget sætter man også alt til side for at få bedriften til at køre. Man sætter sig selv på spil og tager en personlig risiko. Den slags initiativer er der brug for i en globaliseret verden,« siger Peter Jürgensen.
