I sommermånederne trækker 100 frivillige i gamle dragter og befolker Frilandsmuseet Hjerl Hede.
Levendegørelse har været på programmet siden museets grundlæggelse i starten af 30’erne.
Grundlæggeren H.P. Hjerl Hansen (1870-1946) var interesseret i at bevare de gamle håndværkstraditioner og skikke, som han så som en væsentlig del af den danske kulturarv.
Museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger fandt sted i 1932, og den tradition består stadig.
Hen over sommeren kan de besøgende opleve frivillige i tidstypiske dragter fra for 100 til 200 år siden.
De gamle håndværk vækkes til live, når bødkeren, smeden, drejeren, maleren og rebslageren er i gang. Duften af friskbagt brød drager museumsgæsterne ind til bageriet, og der er bolcher og ost at købe hos købmanden.
H.P. Hjerl Hansen skabte sin formue som direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer og grundlagde i 1930’erne konservesfabrikken Plumrose.
I 1930 flyttede han Danmarks ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede og lagde dermed grunden til museet. Senere kom flere bygninger til, og museet blev udvidet med andelsmejeri, landbageri og håndværkerbygninger, så gæsterne også kunne opleve mekaniseringens tid.
Museet arbejder også for at bevare uddøende håndværk som f.eks. bødkerfaget og karatmagerfaget. Det sker bl.a. ved at være med til at uddanne håndværkere inden for disse fag.
