Leder af Henrik Lisberg, chefredaktør hos LandbrugsAvisen
Sidste uge bragte vi en af de beretninger fra en ellers svær virkelighed, der bringer de fleste i godt humør. Nemlig historien om, at den økologiske mælkeproducent Uffe Bie efter et års intens kamp fik reddet sin bedrift. En pengemand, der ikke kender det fjerneste til landbrug, blev så fascineret af Uffe Bies energi og stædighed, at han tog telefonen, ringede til Ejstrupholm og tilbød sine millioner. Ikke som gave, men som den alvorligt mente kommercielle investering, Uffe lige netop stod og manglede.
Vi var mange, der ønskede Uffe tillykke. Han fortjener ros for åbent og ærligt at fortælle om årsagen til nedturen, nemlig en særdeles uheldig SWAP-forretning. Og endnu mere for at erkende, at fejlen var hans egen. Selvfølgelig må både bank og rådgiver påtage sig et medansvar, men det ændrer ikke på, at beslutningen var gårdejerens og hans alene.
Og han fortjener endnu mere ros for energisk at slås for sin bedrift - og især for en lyst til at finde en løsning på den finansielle klemme. De, der kender til resultaterne hjemme på staldgangen, er ikke i tvivl om Uffes talent som kvægbruger. Nu kan det talent forhåbentlig forenes med den forretningsmæssige forstand, direktøren fra Lyngby kommer med sammen med sine penge.
Og hvad kan vi så lære af den historie? Jo, for det første handler det om at tage ansvaret for sine fejl - både hos landmanden og de rådgivere og bankfolk, der fik ideen. Men læren er måske også, at vi trænger til nye finansielle løsninger. Det bør vække til eftertanke, at ingen rådgivere kunne bringe Uffe Bie i forbindelse med potentielle investorer. Eksperter efterlyser i ugens avis en markedsplads for ny kapital og mener, det bør være muligt at finde interesserede investorer med de jordpriser, vi har i dag.
Hovedparten af bedrifterne vil utvivlsomt mange år endnu være i familie-eje, men flere og flere skal finansieres på anden vis. Vi har brug for langt flere eksempler som Uffe Bies.
