VSP har to bud på nye stalde til den såkaldte månegris. En teknologistald der anvender luftrensning og anden teknologi for at opfylde miljømålet, og en innovationsstald der kræver nytænkning af kanalbunde og udslusning.
VSP har to bud på en stald til Månegrisen – en teknologistald 2017 og en innovationsstald 2017.
Forskellen på dem er især, hvordan man opnår den ønskede reduktion i miljøbelastningen. Det vil sige en reduktion af ammoniakudledningen på 70 procent eller mere, en lugtreduktion på 50 procent og en klimagas-reduktion på 60 procent i forhold til referencestalden, som er en slagtesvinestald med en tredjedel drænet gulv, punktudsugning og kemisk luftrensning.
Udgangspunktet er for begge staldene en stald med 7.200 stipladser og restriktiv vådfodring. Forskellen er især at finde, når det gælder teknologi til luftrensning, gulvudformning, kanalbunde og gyllehåndtering i de to staldtyper.
Teknologistalden har skrabeanlæg i kanalbunden, luftrensning eksempelvis baseret på syre/base totrinsrenser eller biologisk luftrensning, varmevekslere og køling af luft. Princippet i syre/base totrinsrenser er, at rensning med syre reducerer ammoniak, mens base virker på lugt, og at der for eksempel renses med syre otte måneder og med base fire måneder om året.
Drænet gulv
Begge stalde en indrettet med en tredjedel drænet gulv og to tredjedele spaltegulv.
»Vi har fravalgt det faste gulv med baggrund i, at der kan opstå svineri i varme perioder, og det øger ammoniak- og lugtudledning,« siger Niels-Peder Nielsen.
Innovationsstalden indrettes med daglig udslusning af gyllen og gylleforsuring. Men gylleforsuring på en anden måde, end det kendes i dag. Den dagligt udslusede gylle skal separeres, og det vil så være den tynde del, der forsures og sendes tilbage i stalden som skyllevand. Fiberdelen kan anvendes til produktion af biogas. Forsuringen af gyllen vil reducere ammoniak- og klimagas-udledning fra stalden, lageret og marken, og separeringen giver et større biogas-potentiale, hvis gyllefiberen hurtigt overføres til biogasanlægget, forklarer chefkonsulent Bent Ib Hansen, VSP.
Centralt i innovationsstalden er udvikling af nye V- eller U-formede kanalbunde, der kan gøre den daglige udslusning mere effektiv og mindske gylleoverfladen.
Halm i hæk
Med hensyn til dyrevelfærd er teknologistalden og innovationsstalden ens.
I forhold til referencestalden er træ i holder som beskæftigelses- og rodemateriale afløst af halm i hæk over krybben.
»Det vil være halm i en mængde, hvor grisene hele tiden kan trække noget ud. Men samtidig halm i en mængde, der kan håndteres - både af gyllesystemet og med hensyn til arbejdsforbrug,« siger Niels-Peder Nielsen.
Arealkravet er uændret 0,65 kvadratmeter pr. gris. Et øget arealkrav vil fordyre stalden betydeligt, og øget gulv- og kummeareal vil også øge emissionen pr. gris.
Staldene indrettes med henblik på mindst mulig risiko for halebid, og der skal være mulighed for lange haler. Men ellers hedder det halekupering og fokus på nedsat risiko for halebid. Det er blandt andet at øge loftshøjden med 20 cm for at reducere luftskiftet og dermed risikoen for træk.
Vedrørende sundhed er staldene sektioneret på sektionsniveau. Der skal foretages overvågning af tilvækst og foderudnyttelse på stiniveau, og medicinering kan foretages på stiniveau.
