Møllerup Gods vil have hampen ind i stuen

Fra 30 til 500 hektar på to år er svært at overse.

Det er svært at undgå synet af de store hampmarker, når man kører tværs over Djursland - 470 hektar er kommet til inden for de sidste to år.

Derfor drejede vi ind på det gamle gods for at høre om den ofte misforståede plante, der siges at være sund.

»Vi laver fødevarer, mel, brødmix og meget andet, samt hudplejeprodukter« fortæller Henrik Rendbøll, direktør hos Møllerup Gods.

Møllerup Gods har lavet meget produktudvikling, men de er ikke interesserede i et monopol.

»For os handler det om at vise vejen for industrien,« fortæller Anne Sophie Gamborg, den ene halvdel af ægteparret, som ejer Møllerup Gods.

Møllerup vil også vise, at hampen er en god afgrøde for landmanden.

»Den passer godt ind i sædskiftet, både for de konventionelle landbrug og især for økologerne. Det er en høj plante, som skygger godt,« forklarer Anne Sophie Gamborg.

Selvom hampen klarer sig godt i det danske klima, er det ikke altid let at dyrke hamp.

»Hampefrø spiser man rå, og derfor skal der være styr på mikrobiologien. Det er en udfordring. De problemer har vi løst, men det var en meget dyr process,« fortæller Anne Sophie Gamborg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle