Af Linda Søndergaard Sørensen, FØJO

 

Økologiske søers sundhedstilstand

Der er nu igangsat en stor undersøgelse af økologiske søers sundhedstilstand i Europa. DJF, Aarhus Universitet og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, deltager i det fællesEuro pæiske projekt som på sigt skal fremme dyresundhed og velfærd i økologiske svinebesætninger. Projektet fokuserer på forekomst af sygdomme og indvoldsorm hos søer og grise i de økologiske sobesætninger. Derudover undersøges betydningen af forskellige pasningsrutiner og hygiejne for sygdomsniveauet i de enkelte besætninger og lande. Viden om samspillet mellem management i besætningen og sygdomsforekomst er væsentlig i forhold til at udvikle nye produktionssystemer og managementmetoder. I alt deltager ca. 100 økologiske sobesætninger fra både Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien, heraf 16 besætninger fra Danmark.

 

Fuglearter i tilbagegang

En del fuglearter i Europa som er knyttet til jordbrugslandskabet er i tilbagegang. Udviklingen i fuglebestande i 40 Euro pæiske lande viser negative tendenser for 41 ud af 58 fuglearter. Undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem nedgangen i fuglebestandene og intensiteten i jordbrugsdriften. Der er ikke set tilsvarende fald i fuglebestande som lever i tilknytning til skov- og vådområder. Tilbagegangen forklares bl.a. ved ændringerne i dyrkningsmetoder, tilførsel af pesticider og fjernelse af uopdyrkede områder som levende hegn. Disse faktorer har en afgørende betydning for fugle som bygger rede ved jorden - eksempelvis sanglærke og agerhøne. Undersøgelser har påvist 25 pct. flere fugle i markskel på økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle, og 14 ud af 17 fuglearter var mere talrige på økologisk drevne jorder sammenlignet med de konventionelle.

 

class="subb">Bedre sundhed via planlægning

 

For at sikre, at de økologiske bedrifter kan leve op til det høje sundhedsniveau der er målet og for at stimulere til en mere økologisk tankegang, har syv nordEuro pæiske lande fundet sammen i et forskningsprojekt, ANIPLAN, som vil fokusere på at opnå øget sundhed og velfærd i malkekvægbesætninger gennem planlægning. En sundhedsplan skal sikre, at der hele tiden arbejdes aktivt med at opnå og fastholde en god sundhed og velfærd. Det understreges, at der er forskel på 'at have en plan' og 'at planlægge'. Sidstnævnte er en proces der sætter tanker og handling i gang. I ANIPLAN handler det derfor om 'at planlægge', og undersøge om sundhedstilstanden bliver bedre og medicinforbruget lavere i besætninger som går ind i en aktiv planlægningsproces.

 

Majssåning live på okologgen

Omlægning af kløvergræs og såning af majs kan nu ses som et af de nyeste videoindslag på den elektroniske dagbog fra FØJO's markforsøg. Dagbogen findes på www.okologgen.dk og er et supplement til den traditionelle formidling af forskningsresultater. Ideen med okologgen er, at forskere og teknikere tager fotos eller video undervejs igennem hele forsøgarbejdet. Billeder og videoklip lægges derefter ud på loggen og forsynes med små tekster som giver en praktisk beskrivelse af arbejdet. Det kan f.eks. være i forbindelse med udvikling af nye redskaber, nye sædskifter eller nye måder at bekæmpe ukrudt på. Interesserede som landmænd, konsulenter og studerende kan så ved selvsyn følge med i forsøgsarbejdet på internettet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle