På jagt efter Karolinepiger

Dansk Landbrugs-museum holder Karolinepigetræf 7. februar for danske piger som fra 1961-1989 var udsendt som ambassadører for dansk madkultur. Museumsinspektør Bettina Buhl glæder sig til at møde pigerne.

? Hvorfor holder I Karolinepigetræf?

Vi laver en udstilling om dansk madkultur gennem 50 år, og i den forbindelse har vi fået kontakt til de piger, som blev sendt ud som Karolinepiger for at repræsentere dansk madkultur tilbage i 60’erne.

? Hvorfor er det spændende?

Fordi de piger har de mest fantastiske historier at fortælle om det arbejde, de gjorde for Danmark - og dansk økonomi ikke mindst. Det er en guldgrube for museumsfolk som os.

Dengang var det unge kvinder der rejste ud og fortalte om dansk mad, i dag er det danske kokke, der er kendt verden rundt.

? Har I fået nogle tilmeldinger?

Ja, bestemt! Vi har fået masser af henvendelser fra piger i USA, England, Tyskland og Sverige, som har slået sig ned, og som allerede er i gang med at finde gamle uniformsgenstande, billeder og en masse andet frem.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle