Mange landmænd har et større privatforbrug, end de har råd til. Den gode nyhed er, at det er let at spare ... sådan da.
Indrømmet. Det passer jo ikke helt. Selvfølgelig er det ikke let at spare. Det er faktisk rigtig træls. Men skal det være, så er det ikke så svært at pege på de steder, hvor de fleste landmandsfamilier med fordel kan trimme privatforbruget. Ved at lægge vaner om og uvaner på hylden kan man nemlig opnå en meget bedre balance i økonomien.
»Den ubehagelige sandhed er, at halvdelen af alle vore landmandskunder har et forbrug, som de ikke har råd til,« siger driftsøkonomiassistent i Sagro, Marlene Roswall Hansen.
Det med at have råd til er en vigtig pointe. For de landmænd, der vitterligt tjener gode penge, kan jo også et stykke hen ad vejen roligt bruge dem. Sådan da, men det vender vi tilbage til. Men først er der lige alle de andre, der bruger flere penge, end de tjener. I bankverdenen opererer man med en norm på 300.000 kr. som et fornuftigt beløb, en familie med to børn skal kunne klare sig for. Og det beløb er der altså flere af Sagros landmænd, der har vænnet sig til at bruge det dobbelte af.
»Ofte er det jo vaner og adfærd, der er bygget op over en årrække. Derfor mister man overblikket,« siger Marlene Roswall Hansen og tilføjer:
»Nogle udgifter dækker både en privat og en erhvervsdel og en del udgifter betales over driftskreditten. Det betyder, at man ikke kan nøjes med at forholde sig til privatøkonomien ud fra den private forbrugskonto«.
Mors bil - fars bil
Biler er et godt eksempel på en forbrugsting, som har det med at vokse. Egentligt er der sund fornuft i, at det nyetablerede landmandspar med et par gamle biler, skifter konens bil ud med en stor bil med børnesæder og plads til barnevognen, når det bliver aktuelt. Men så skal fars bil skiftes ud, og han vil gerne have en pickup, så han kan køre til smeden og ud og se til kvierne.
»Det er måske rimeligt og fornuftigt ud fra en forbrugslogik. Men man er nødt til at se på, om der er penge til at have to dyre biler. Og vi ser også eksempler på, at konen bliver ved med at køre i en stor bil, selv om børnene er blevet store. Her kan man vælge at skrue ned og skifte til en mindre bil, der også er billigere at køre i. Man behøver måske ikke syv sæder, når børnene er flyttet hjemmefra,« siger Marlene Roswall Hansen.
Fester, gæster ... gaver
De færreste landmandsfamilier bruger penge på at gå ud at spise. Til gengæld bliver der fyret en del penge af på gæster og på at give mange gaver, når man selv er inviteret ud.
»Det er jo en smuk del af kulturen, at man omgås hinanden på landet. Men hvis man går budgetterne efter, så bliver der brugt rigtig mange penge på selskabelighed. Måske skal man spørge hinanden, om det virkelig er nødvendigt at give gaver for 10.000 kr. til naboer og bekendte på et år, som vi har set et eksempel på,« siger Marlene Roswall Hansen.
»Vi ser også eksempler på, at par med voksne børn bliver ved med at købe ind, som om de stadig var en børnefamilie. Der kan man godt bruge noget lagerstyring,« fortæller Marlene Hansen, der også har set eksempler på, at de voksne børn bliver ved med at få lommepenge, efter de er flyttet hjemmefra.
Alle os andre
En afstemning på landbrugsavisen.dk viser, at to ud fem læsere gerne vil spare, mens tre ud af fem ikke har tænkt sig at ændre på forbruget. Så hvad så med alle os, der naturligvis ikke bruger flere penge, end vi tjener? Ja, vi skal gå budgettet efter alligevel og se hinanden dybt i øjnene og spørge, om vi nu bruger pengene fornuftigt:
»Spørg hinanden, om I ved, hvad pengene bliver brugt til. Er svaret er klart nej eller et nølende mnjah, så er der helt gode penge at hente,« siger Marlene Roswall Hansen.
Kom på kursus
Sagro inviterer i samarbejde med Tryg til to informationsaftener med fokus på privatøkonomien og på pensionsforsikringer. Onsdag den 22. februar kl. 19.30-21.30 i Billund og
torsdag den 23. februar kl. 19.30-21.30 i Herning.
