Store beløb kan udskydes

Oprettelse af et selskab giver mulighed for store udskydelser af skat.

Ved at omdanne et personligt drevet landbrug til selskab kan man stadig udskyde skat, selvom indskudskontoen er i minus med over 500.000 kr.

»I et anparts- eller aktieselskab kan skatten ’pakkes’ ind i selskabets åbningsbalance og i anparternes eller aktiernes anskaffelsessum. På den måde kan skatten af et skattepligtigt resultat på for eksempel 1.000.000 kr. sænkes fra 550.000 kr. (skat på 55 procent) til 245.000 kr. (skat på 24,5 procent). Beløbet til udbetaling eller geninvestering i selskabet forøges dermed fra 450.000 kr. til 755.000 kr.,« siger chefrådgiver Susanne Møberg, LMO.

I selskabet kan beløbet tages ud, når ejerne ønsker det. Dermed bestemmer anpartsejere eller aktionærer selv, hvornår beskatningen skal ske. Susanne Møberg forklarer, at udbetalingen kan ske enten som udbytte eller lønindkomst på følgende måde:

  •  En samlet årlig udbetaling af udbytte på op til 49.200 kr. pr. person til 27 procent i skat. Det udbetalte provenu bliver således 35.916 kr. og skatten 13.284 kr. Er personen gift, kan ægteparret i alt årligt tilsammen modtage 98.400 kr. i udbytte om året til 27 procent i skat. Højere udbytte beskattes med 42 procent.
  • Udbetaling af lønindkomst, hvor beskatningen i gennemsnit er på op til 55 procent i skat inkl. AM-bidrag.

Så længe der er overskudslikviditet i selskabet, er det anpartsejerne eller aktionærerne, der beslutter, hvornår og hvor stort udbytte, der skal udbetales.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle